Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Voilá... je vous presente.... "Grisen"!!

Tirsdag den 24 juli 2007Posted by Katja Ripa Kelmo Tue, July 24, 2007 22:36:35

Idag var dagen, hvor jeg skulle have foretaget den vigtige scanning på Riget - scanningen som skulle vise, om min lille gris fik nok næring. Jeg havde følt mig noget nervøs op til scanningen - bange for hvad den skulle vise. På en måde håbede jeg på, at den ville vise en eller form for afvigelse så jeg ikke skulle stå og plage om at få flere scanninger.. Og så alligevel ønskede jeg, at alt bare så helt perfekt og fint ud og at vores lille skat bare var i super form... Hmmm, scanningen viste at jeg fik mere eller mindre hvad jeg håbede på. Grisen havde det fortsat skønt og var stor og fin i forhold til sin alder, ja faktisk var hun 7% større i forhold til den gennemsnitlige størrelse - det var vi jo lykkelige over.. en lille tyksak :-) Meeen, scanningen viste også, at min venstre aterie, en af de blodårer som sørger for forsyning til livmoderen, viste faktisk at der var noget "modstand", som lægen der scannede mig kaldte det - altså at blodflowet i den aterie ikke var så kraftigt, som den burde.. Det var som om vi med et stod med hele forklaringen på årsagen til Natalinas død i hænderne - for som lægen fortalte, så kan der meget nemt opstå blodpropper ved den "modstand", når jeg nu ovenikøbet har trombofili... så pludselig gav det hele mening.. Da vi først fik beskeden om blodforsyningen til grisen, blev jeg meget ked af det og utroligt bange for, hvad det nu skulle betyde... -Skulle vi miste vores lille skat?? Skulle vi igennem hele det forfærdentlige mareridt igen?? -Skulle vi nulstilles på ny?? Meeen, som lægen forklarede, var det unødige bekymringer fra min side, om end forståeligt... for som han sagde.. "du tager blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper, og vi vil scanne dig hver 4. uge" for at holde øje med barnets vækstkurve og måle ateriets flow... på den måde er vi hele tiden på forkant med evt. udsving".. Så jeg forlod hospitalet med en følelse af både lettelse og angst.... Min næste scanning er så først om 4 uger.. og jeg kan næsten ikke vente med at se min lille skat og se om hun nu også vokser som hun skal... Meget kan ske på en måned - så mon ikke det bliver 4 lidt bekymrede uger??!! Det betyder jo så også, at det er umuligt at sætte en fast dato for igangsættelsen af fødslen - det er lidt frustrerende ikke at vide hvornår vi skal sætte næsen op efter at hilse på vores lille grise-basse, når nu alt i forvejen er så kontrolleret.. ja så ville det have været rart at vide præcis hvornår dette her får en ende. Nåh, men én dag ad gangen.... indtil videre kan vi trøste os med, at grisen pt. har det fint, hun vejer det hun skal... og hun ser absolut dejlig ud på billederne - synes vi ;-)

  • Comments(6)//grisen.ripavaleur.dk/#post13