Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Endnu en måned er gået...

Mandag den 6. august 2007Posted by Katja Ripa Kelmo Mon, August 06, 2007 23:07:11

I den sidste tid har jeg gået og tænkt en del over min blog og har bemærket, at jeg ikke har fået skrevet her siden den 24. juli. Det er jo ikke fordi at det er længe siden, men tanken har da strejfet mig - hvorfor mon det kan være. Min konklusion er, at jeg har ikke haft behovet, eller noget nyt at berette for den sags skyld. Og faktisk føler jeg, at det er helt okay... jeg har ikke dårlig samvittighed eller føler at jeg burde skrive så og så ofte... nej, det er helt okay at jeg kun skriver når jeg har lyst til det. Lysten er så kommet her til aften... nok fordi min lille skat Natalina har måneds dag idag - og selv om 1 års dagen er "overstået" så er den 6. i måneder stadig en dag som ikke kommer og går uden at jeg mindes min lille engel. Idag er så hendes 13 måneds dag - og hendes far og jeg havde talt om at tage hen til hende med nogle flotte blomster.. Gennem hele hendes første 12 måneder havde vi jo røde roser med til hende hver måned - 1 rose for hver måned, så den 6 juli fik hun så 12 roser.. Men vi var enige om, at det nok ikke skulle fortsætte.. så kunne vi jo købe os fattige i røde roser. Så nu hvor hun er 13 måneder, så skulle det være noget andet - en særlig fin buket eller noget andet ikke-hverdags-agtigt.. Meeeen, så gik eftermiddagen med at være med Natalinas mormor og morfar ude og sejle.. så blev vi inviteret til at spise hakkebøffer i sejlklubben og så gik tiden. Vi besluttede os for, at køre derfra kl. 20, så vi kunne nå hen på kirkegården inden de lukkede kl. 21.. så ville vi købe en kaffe-to-go og sætte os hos hende en halv times tid. Blomsterne måtte hun jo så have til gode til imorgen - for der var ikke nogen blomster på vejen derhen, som var pengene værd. Meeeen, da vi ankommer til Holmens med vores kaffe latte i hånden, er lågen indtil kirkegården lukket og låst og på lukketids-skiltet står der "kl. 20"... What!!!! Neeeeeej.... så har de fandme rykket lukketidspunket her til den 1. august - og uden at varsle det.. hvor uforskammet. Så stod vi der - og jeg rørt til tårer over ikke at kunne komme ind til min lille skat på hendes månedsdag... Puuuuh - det var næsten ikke til at bære. Én ting var at komme tomhændet,.. men slet ikke at kunne komme ind til hende.. snøft snøft..!! Det gjorde rigtigt ondt inde i mig - jeg sagde jo til hende igår da vi var forbi og vande hendes blomster; "vi ses imorgen lille skat!!", så jeg havde lovet hende at vi ville komme og dermed havde jeg også lovet mig selv det.. Men, der var ikke noget at gøre, vi måtte tage vores kaffe og sætte os hen ved søerne, hvor vi sad og observerede svanerne, som havde travlt med at rense deres fjerd mens alle de aktive motionister, som drønede forbi os gav os dårlig samvittighed. Hmmmmm.. nu er vi så hjemme og som plaster på såret har vi sat Natalinas tegning frem på spisebordet og tændt et helt særligt lys for hende - et fint lille fyrfadslys med en sommerfugl på, som hun havde fået på hendes 1 års dag af Rikke & Claus... Så det ser rigtigt fint ud, jeg prøver at affinde mig med, at hun først får blomster og besøg imorgen - på vores bryllupsdag.

Hmmm.. hvordan går det ellers?? Ja faktisk synes jeg det går godt. Jeg føler mig glad - det meste af tiden og synes jeg har et godt liv i disse dage. Selvfølgelig ligger sorgen og savnet efter min lille engel lige under huden - men jeg føler mig faktisk lykkelig. Jeg er så lykkelig over at være blevet gift med min Kim.. jeg er så lykkelig over at vi skal have en lille pige - Grisen.. og jeg er, for det meste, overbevist om at det nok skal lykkes for os denne gang. Jeg er begyndt at glæde mig til at skulle amme, pusle og kysse hende... Jeg syr og syr og syr alt muligt til min lille Gris og jeg kan mærke at det hjælper mig til at tro på, at jeg nok skal få lov til at bruge det hele til hende... Selvfølglig ligger de negative tanker og angsten der hele tiden - den følges hånd i hånd med glæden og spændingen over vores første møde med vores lille grisebasse og livet sammen med hende, som vi ser sådan frem til. Men for det meste er det okay... jeg er for det meste positiv og optimistisk - og det gør det hele lidt lettere.

Min næste skanning er den 21. august, og jeg er meget spændt på, om vores lille baby stadig har det godt og vokser som hun skal. Jeg håber det meget, og jeg håber hun bliver ved med det, så jeg kan få lov at få en sund og rask lille pige, som er stor og sund, og født til tiden, så hun er så klar som muligt til at møde verden udenfor min mave. Jeg kan godt blive lidt bange for, hvad det vil betyde for fødslen hvis de opdager at hun ikke vokser, og de beslutter at hun skal ud før tid. Må jeg så slet ikke føde normalt??!! Det er en ting jeg håber meget på, at kunne få lov til at opleve igen.. - men én dag ad gangen.. I know I know!!

Lige pt. ligger grisen og har travlt inde i min mave... det er så dejligt at se og mærke hende bevæge sig rundt derinde.. Hun er aktiv og det giver mig en meget beroligende følelse og jeg smiler så jeg kan mærke det helt inde i mit hjerte, hver gang hun sparker. Det skal nok blive godt det her.. sådan siger lægen på Riget der tilser mig - og jeg tror og håber på, at han har ret..

Puuuh, sikken en masse rodede tanker.. men sådan er mit hoved nogen gange bare... Jeg har det godt - det er det vigtigste...

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post14