Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Hvorfor kan livet være så ondskabsfuldt og uretfærdigt??

Onsdag den 29. august 2007Posted by Katja Ripa Kelmo Wed, August 29, 2007 21:38:37

Livet opfører sig særdeles ondskabsfuldt og uretfærdigt for tiden - ligesom alting begyndte at se lysere ud.. så melder der sig en ordentlig knytnæve lige i fjæset. Denne gang rammer slaget ikke mig.. eller det vil sige, den rammer mig alligevel på det medfølende plan... og jeg kan mærke tårerne presse sig på, når mine kære og venner må stå mod endnu et af livets modbydelige barskheder. Denne gang måtte endnu et lille håb tage imod et par vinger og flyve mod himlen... Det lille håb skulle have været så meget.. så meget for sin mor og far - men så mange følelser og tanker for dets fremtid faldt til jorden i dag.. Hvorfor skulle det lille håb ikke have lov til at blomstre og vokse sig stor og dejlig og sprældlevende?? Det er så svært at forstå hvorfor... De stakkels forældre står endnu en gang tomhændede og uforstående.. så meget smerte så dybt inde i sjælen.. hvor meget kan vi mennesker klare af den slags modgang??!!

Dagen i dag indeholdt også endnu en 1 års fødsels-/døds-/mindesdag for endnu en smuk lille engel... som tiden flyver hurtigt. Sådan en 1 års dag er en mærkelig størrelse... den er glædelig og samtidig så forfærdentlig sørgmodig. Det første år efter at have begravet sit længe ønskede og uendeligt højt elskede nyfødte barn - er så ubeskriveligt svært at komme igennem.. At nå så langt - og mærke at man er et nogenlunde helt menneske stadig trods den forfærdentlige oplevelse, er meget rørende.. - faktisk er man langt fra et helt menneske.. man er i hvert fald ikke det samme menneske når man finder sig selv på den anden side af det første år. Man har været alle mærkedagende igennem - alle de særlige højtider hvor vores børn skulle have været hos hos.. man har mærket hvad det vil sige at "fejre" julen uden sit elskede barn.. Særligt julen er hård - for det er jo børnenes jul, så hvorfor overhovedet fejre den?? Et helt år er gået, alle de 12 måneder er overstået på bedst mulige vis... men hvad!!?? Det betyder jo slet ikke, at det hele så er slut og overstået, og at bl.a. julen bliver en helt anden.. nææh for det næste år er jo bare en gentagelse af det første.. endnu 12 månedsdage, endnu en jul, en påske, et efterår, en vinter ... og en års dag uden vores smukke børn. Det har jo ingen ende.. om 10 år vil det jo nok stadig være det samme.. for vores børn kommer aldrig ned til os fra himlen - det er et permanent afsavn vi alle må lide.

Min lille dejlige gris ligger og sparker løs inde i min mave.. I morgen er hun 28 uger gammel... snart en stor pige. Jeg nyder hende så ubeskriveligt meget og glæder mig sådan til hun kommer ud til mig.. Jeg tænker i to forskellige løsninger - den ene er, at hun kommer ud og er sprældlevende og dejlig.. men en anden løsning er den hvor hun dør og kommer ud til mig og stadig dejlig. Jeg kan mærke, at jeg er meget parat til den sidste løsning - og meget bevidst om, hvordan jeg vil forholde mig.. Jeg er nok mest parat til at modtage hende livløs - det er jo trods alt det eneste jeg kender til. Jeg vil gøre så mange ting på en anden måde end med hendes storesøster.. Jeg skal slet ikke vente med, at få hende i mine arme og mærke hende mens hun stadig er varm og nyfødt. Jeg vil kysse hende og synge for hende og læse historier for hende. Jeg vil pusle hende, tage billeder af hende og hver en lille del af hendes lille krop.. jeg vil vende hende om og se hende bagfra (jeg så aldrig Natalinas lille numse og der fortryder jeg sådan).. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at suge alt til mig.. jeg vil kende hende fra top til tå og jeg vil ikke gå glip af et eneste øjeblik mens hun er hos os.. Jeg kan slet ikke vente med at få hende i mine arme... hendes lille krop, et fantastisk "peace of art" en unik kombination af hendes far og jeg... så vidunderlig smuk... Jeg håber meget, at jeg får lov til at nyde hende i live.. at pusle en lille levende pige, skifte hendes ble og give hende noget at det tøj på, som jeg har købt... og forhåbentligt får jeg også chancen for amme min lille pige.. jeg længes sådan efter den intensitet med sådan et lille væsen - jeg blev så snydt med Natalina og jeg havde glædet mig sådan.. Jeg håber, at jeg får lov til at have hende meget længe hos mig, og se hende vokse op til en stor pige.. Jeg håber sådan at jeg får lov til at slippe fra et bristet hjerte denne gang.. og så håber jeg, at alle de andre englemødre snart får lov til at mærke spark indenfra deres maver og at de også får lov at holde deres små levende børn i deres arme..

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post16