Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Kun tre uger tilbage..

Onsdag den 17. oktober 2007Posted by Katja Ripa Valeur Wed, October 17, 2007 11:33:37

Sikken en lettelse... Vi var igår til vores næstsidste skanning og jeg havde været rigtig nervøs og bekymret for, hvad Grisen vægt ville blive beregnet til. For to uger siden var hun kun knap 2 kg, lige i underkanten i forhold til hendes alder... - syntes en bekymret mor. Procenten var gået i minus igen, det længst nede den havde været overhovedet - minus 7% - og jeg var sikker på, at tallet denne gang ville være endnu lavere. Jeg havde gået og mærket efter og mærket efter og prøvet at få en idé om, om jeg kunne fornemme om den lille gris havde taget på.. og min overbevisning var, at det var kun meget lidt, hvis det overhovedet var. Ifølge statistikker og andre lister over vægt, burde hun jo være ca. 2500 g. nu i 35. uge.. og det var jeg så overbevidst om, at det var hun ikke.. Og sådan kørte det rundt inde i mit hovedet.. jeg havde allerede forudset et kejsersnit.. måske allerede i denne her uge.. jeg havde frygtet det værste og havde fantaseret om, at det kun gik ned ad bakke for min lille gris fra nu af... Meeeeen hold da op hvor var det skønt at få igår dagens resultat fra skanningen... de skønnede hende nu (en computer udregning udfra målet på hovedomkreds, lårbensknoglens længde og taljens mål) knap 2.600 g.... det var for vildt.. og fantastisk dejligt.. min lille gris havde taget omkring 600 g. på på to uger.. det kan da slet ikke være bedre. Hvis hun fortsætter med det, så får hun jo en helt normal fødselsvægt om tre uger... ja så er det faktisk meget godt, at hun ikke skal være i min mave meget længere, så kan hun jo ende med, at blive en kæmpe baby...

Selv om der kun er tre uger tilbage til fødslen, så fik jeg arrangeret en enkelt skanning mere om to uger.. det er rart og betrøstningsfuldt lige at se hende igen og få bekræftet at hun fortsætter med at vokse (forhåbentligt) og at hun således vil være stor og stærk nok til fødslen.. Bare de nu ved hvad de taler om, alle lægerne og sygeplejerskerne.. for tænk hvis hun rent faktisk ikke er stærk nok.. hvad så?? Hvad hvis veerne også denne gang tager livet af mit elskede barn, fordi hun er for afkræftet og ikke kan modstå dem?? Puuuuh.. så mange tanker og bekymringer.. jeg kan slet ikke vente med, at få hende ud af denne "morderiske" livmoder, som jeg til tider føler jeg går rundt med.. Jeg ved godt, at det ikke bliver enden på mine bekymringer at have hende i mine arme... men så tager vi den derfra.. den slags følelser bliver nyt for mig og det kan kun blive bedre.. håber jeg på.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken her til morgen.. og det var rart at se hende igen. Ja igen, for vi havde hende også på besøg meget kort tid efter Natalinas fødsel, hvor vi fortalte hende hele vores skræklige historie.. Sidste gang havde vi valgt tilbudet om besøg af sundhedsplejerske inden fødslen fra, men denne gang havde vi et ønske om at møde hende igen... Jeg kunne slet ikke huske hvordan hun så ud, så da hun pludselig stod ved døren blev jeg noget forbløffet.. jeg havde en helt anden forestilling.. nok et billede jeg havde dannet inde i mit hovedet fra en tid, hvor alt var vendt på hovedet.. en tid hvor livet var gået i stå og alt var kaos... Men hun var virkelig flink (det kunne jeg heller ikke huske) og helt nede på jorden. Vi snakkede mest om Natalina.. det elsker vi jo ;-) og også lidt om "når Grisen kommer".. Men alt sådan noget praktisk med babyudstyr osv, det snakkede vi faktisk næsten ikke om, og det passede os fint.. Vi må tage det som det kommer..

Blog Image

Mit tid i disse få resterende uger med Grisen i maven, får jeg til at gå med hele det her redebygningsprojekt.. og det føles både dejligt og skræmmende.. Jeg har senest syet en himmel til at hænge over tremmesengen (ved godt, at hun ikke kommer til at ligge i den lige med det samme) og har fået det hele sat op i soveværelset.. Det ser fint ud, men giver mig også et trist flashback til for et år siden hvor soveværelset så ligeså parat ud og vi naivt havde gjort en masse ud af, at gøre det helt klar og fint til Natalina. Jeg er SÅ bange for at grisen skal dø... jeg hygger mig med at pusle om babytingene, men samtidig har jeg lyst til helt at lade det være og vente med at pakke ud og ordne til Grisen rent faktisk er her.. Så en masse blandede forvirrede følelser i forbindelse med redebygningen..

Som jeg sidder her og skriver, har min dejlige lille gris travlt inde i min mave.. nogen gange er det som om, at hun kan fornemme at det handler om hende i mine tanker.. Hun er begyndt, at lave nogle ret ubehagelige bevægelser.. ikke noget jeg kan huske nogen sinde at have haft med Natalina. Hun strækker sig, kører sin fod/knæ eller hvad det nu er, hele vejen hen over min maven og det ser vildt syret ud.. Hun er en dejlig lille baby.. har stadig sine dovne perioder, hvor jeg gør mig mine skræk-tanker om hvorfor hun bevæger sig så lidt... eller så meget... Hun ligger med hovedet nedad nu.. det er første gang, at hun har haft det nedad så længe af gangen.. Jeg tror snart, at det er en hel uge nu.. ellers har hun skiftet lidt mellem hovedet op, til siden eller ned.. Måske hun har valgt sin endelige stilling.. det håber jeg meget. Jeg er 34+6 idag, og jordemoderen siger, at hun ofte først finder sin endelige stilling omkring 37. uge.. (det gælder kun 2. gangs fødende fordi at børnene har bedre plads i en mere elastisk livmoder) Puuuh, det er jo ved at være tæt på den dag, jeg bliver sat igang.. og hvad nu hvis hun præcis den dag, beslutter sig for at have hovedet opad?? Nåååh, men jeg håber at hun følger i sin dygtige storesøsters fodspor.

Nåh, men hun kan bare komme an.. jeg tror at vi er mere eller mindre parate.. Jeg vaskede en ordenligt stak babytøj i Neutral vask (selvfølgelig) i mandags.. og mangler kun ganske få ting.. jeg tror efterhånden at, alt det mest nødvendige er klart.. så bare kom lille grise-basse... nu kan vi altså heller ikke vente længere med, at møde dig.

  • Comments(2)//grisen.ripavaleur.dk/#post21