Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Pis pis pis...

Mandag den 5. november 2007Posted by Katja Ripa Valeur Mon, November 05, 2007 14:23:26

Nu har jeg lige siddet og tastet løs den sidste halve time.. og så mister jeg fandme hele lortet.. PIS!!!!

Imorgen går det løs.. og jeg kan ikke tænke på meget andet idag.. Jeg pakker taske, rydder op.. kigger på støvsugeren som også skal svinges en tur...

Igår havde vi en fantastisk sidste søndag i tosomhed.. Vi var til brunch allerede kl. 10. Derfra tog vi hen til Natalina og tændte en masse lys.. nussede, limede mariehøner på hendes sten og lagde strandskalder, som havde været med hjemme til vask.. Der blev rigtigt fint.. Vejret var så skønt, at vi lige satte os på bænken i solen for at nyde det hele lidt, da Natalinas farmor Inger og Åge dukker op.. Sammen spadserede vi så til Alle Helgens gudstjeneste i Vor Frue Kirke.. et årligt tradition arrangeret af Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød.. Jeg tuede non-stop fra da vi satte os på bænken til det hele var slut.. det var så ubeskriveligt hårdt at sidde der og mindes noget så stort og så smertefuldt.. Puuuha!! Der blev sagt og gjort mange rørende ting... fx tændte vi et lys, som vi satte oppe ved alteret... vi hørte Natalinas navn og fødsels/dødsdato blive læst højt (Natalina Ripa Valeur, 6. juli 2006) sammen med alle de andre døde børn.. hvor var der dog meningsløst mange.. alt for mange... Vi sang samler.. også en ny "Farvel, lille barn", som var så rammende.. lige det på den bløde plet i hjertet.. av!! Her får I den lige...

1. Farvel, lille barn -

det fundne er pludselig tabt.

Så ufatteligt kort et liv,

men i evighedsperspektiv

så stort som det største,

så fint som det første,

der i vores verden blev skabt

2. Farvel, lille barn -

sejl ud på dit kærlighedshav

af de ubrugte hjerteslag;

denne rytme af nat og dag

skal ikke forfølge

dig dér på din bølge

på vej mod det inderste nav.

3. Farvel, lille barn -

og tak for dit korte besøg.

Du blev til vd et gudekys

gemmen spalten af liv og lys.

En smertelig nåde,

og mærkelig gåde;

hvorfor får man liv til at dø?

4. Farvel, lille barn -

vi slipper dig blot for at tro

på et gensyn, et mødested

uden smerte og livsfortræd

Hvor du kunne fylde

hver eneste hylde

dér høres nu tomheden gro.

5. Farvel, lille barn -

gør tomrum til klngbund for håb

om en åben barmhjertighed

og uendelig kærlighed

der altid vil være

til strøst i det svære,

som bæres med barnet til dåb.

Men det var dejligt, at få grædt igennem.. jeg må have trængt til det.. også med den her alt for hektiske uge, følelsesmæssigt, med skanninger som viste alt for lidt fostervang hos vores lille skat.. Puuuh, det var et deja vú med Natalinas historie.. I underkanten med fostervand og en slidt moderkage, en mulighed som lægen på Riget nævnte for os i fredags.. Og så er der jo nok lidt nerver på i forhold til morgendagens projekt.. Så det hele kulminerede for mig igår eftermiddags i kirken og tårerne fik frit løb... men det føltes skønt..

Aftenen igår stod på at få lavet en gipsafstøbning af Grisen.. inde i maven.. Resultatet blev rigtigt fint.. men føj hvor er det dog hårdt at stå stille så længe.. Jeg kunne slet ikke mærke mine fødder til slut..

Blog Image

Nu kan vi altså snart ikke vente længere... Jeg har så meget jeg gerne vil have lavet idag.. så jeg vil slutte nu... Næste gang jeg skriver her i min blog, vil det forhåbentligt være med en lille dejlig levende gris ved min side...

Lige lidt visdomsord fra faster Marianne... ved ikke om jeg har helt enig.. Jeg tror ikke at de spidser på trekanten nogensinde bliver slebet helt ned.. men sådan skal det også være.. det er kærligheden til vores børn vi mærker i de rundede hjørner der for altid vil stikke i vores hjerter...

Sorg er som en trekant, som drejer rundt i hjertet
med spidser som ridser.
Det gør ondt, forfærdelig ondt
til trekantens spidser er slidt af,
og der bare er en kugle igen, som glider uden smerte.

Sorg er en proces som ta'r tid, men den slutter.
Hvor lang processen er beror på, hvad vi har mistet,
hvilke ressourcer vi selv har, og hvilken støtte,
vi modtager fra omgivelserne.

Men når glæden over det, du har haft,
overskygger savnet af det, du har mistet,
når du ved, at du aldrig ville have undværet,
det som du har mistet,
selv om du var klar over,
at du engang måske
måtte gi' slip på det,
da er trekantens spidser afslidt,
og kuglen bli'r en skat i dit hjerte.

  • Comments(5)//grisen.ripavaleur.dk/#post23