Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Hvad skal barnet hedde???

Onsdag den 14. november 2007Posted by Katja Ripa Valeur Thu, November 15, 2007 12:43:09

Alicia Ripa Valeur….

Jepper… endelig fik vi taget en beslutning om lillesøsters navn…. Faktisk har vi jo nok godt vidst det længe.. men det at tage en definitiv beslutning om navnet var stort og vi ville alligevel gerne lige bruge lidt tid på at fundere over det, så vi kunne være 100 % sikre på, at hun nu også var en lille Alicia.. Det synes vi nu… det passer rigtigt fint til hende… det lyder godt med Ripa Valeur… og det passer fint til storesøsters navn Natalina… Samme antal stavelser… begge to er navne, som ikke er fremmede, men som heller ikke er på top 10 listen.. Så ja.. hendes navn er nu Alicia… men om vi nogensinde får lagt ”grisebasse” fra os tvivler jeg på.. for hun ér jo en lille dejlig grisebasse.. og hun laver endda grisebasselyde.. ;-) Måske det med tiden bliver ”faded out” stille og ubemærket..

Navnet er et, som Kim for lang tid siden bare slyngede ud i luften, en dag vi var henne hos Natalina… Det var før jeg overhovedet var gravid med grisebassen, men af en eller anden grund gjorde navnet et indtryk på mig, og har ligget og luret i mine tanker lige siden.. Jeg nævnte det på et tidspunkt for Kim i løbet af graviditeten, efter at vi havde fået at vide, at de var en lillesøster der lå inde i min mave.. men Kim kunne ikke huske at have nævnt det navn, og syntes det måske var lidt for ”eksotisk”… Hmmm… Vi snakkede i det hele taget slet ikke navne i løbet af graviditeten, men ”Alicia” slap aldrig mine tanker… jeg ved ikke hvorfor.. måske fordi det kom på banen mens vi var hos Natalina.. som om at hun var en del af det navn.. eller i hvert fald, at hun godkendte det.. Da vi så var hos Natalina i søndags for første gang med lillesøster efter at hun var blevet født.. besluttede vi os endeligt.. Efter nogle dages betænkningstid, var vi enige om, at hun VAR en lille Alicia…

Ellers synes jeg det går rigtigt fint her i den lille familie.. Alicia var en uge gammel i går… jeg kan slet ikke forstå at hun allerede er en uge.. eller at hun kun er en uge gammel… det føles på en gang som om hun har været hos os i laaang tid og så er det hele samtidig stadig så nyt det hele.. Hun er en meget sød og rolig lille pige.. endnu.. ja ja, jeg ved det.. .nyd det.. Det gør vi sandelig også… i fulde drag.. I nat var hun dog lidt pylret.. hun ville under ingen omstændigheder ligge i sin lift og sove.. så hun sov ved siden af mig hele natten hvilket betyder, at jeg næsten ikke har lukket et øje. Jeg er så opmærksom på hver en lille lyd, hver en lille bevægelse hun laver og jeg er bange for at komme til at lægge mig på hende.. så jeg sover meget overfladisk og er drøntræt resten af dagen… Men hvad gør man, så sådan en lille en uges gammel baby græder?? Man kan da ikke andet end at tage hende op og forsøge at trøste hende med lidt ”Elefantens vuggevise” og andre småsange… lidt kys og kærlighed… det er jo så simpelt hvad sådan en lille størrelse har brug for, til at føle sig tryg og tilfreds.. Her til formiddag forsætter hun med at være lidt pylret… så hun ligger her hos mig mens jeg skriver på pc’en… Puuuh, jeg har efterhånden ondt i ryggen og skuldrene af at sidde sådan helt skævt… meeen jeg må udnytte roen, mens hun sover.. om lidt vågne hun op, og så skal der altså være et bryst klar…

Brokke, brokke, brokke… det er jo forfærdentligt.. fordi jeg er jo så ovenud lykkelig… jeg er så smaskforelsket i dette lille bitte menneskebarn, som ligger i mine arme og sover.. hun ser så fredsfyldt, så uskyldig og så uspoleret ud… og så ligner hun sin storesøster helt ufattelig meget.. Når jeg kigger hen på tegningen af Natalina, skulle man tro at det var en tegning af Alicia.. så meget ligner de hinanden… Det er fantastisk skønt.. fordi de ér jo søskende.. og jeg længedes jo sådan efter bare at få en lille idé om, hvad Natalina ville have været for en lille størrelse.. jeg har længtes sådan efter at se ind i Natalinas øjne, se hendes lille ansigt skære en grimasse.. og med Alicia får jeg et lille indblik i det.. det føler jeg i hvert fald.. Deres personligheder er meget forskellige.. det er jeg sikker på.. Mens Alicia er den rolige.. så ville Natalina have været en lille urolig vildbasse.. men det vil jeg jo aldrig få at vide med sikkerhed.. så i min fantasi er det sådan jeg forestiller mig mine to piger…

Alicias mange skønne ansigter..!!!!

  • Comments(2)//grisen.ripavaleur.dk/#post25