Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Jul og nytår - jeg er tilbage.. for nu!!

Mandag den 7. januar 2008Posted by Katja Ripa Valeur Mon, January 07, 2008 12:34:07

Som tiden dog flyver.. og som det dog er utrolig svært at finde tid og overskud til at få sat sig ned og få skrevet et par ord her på min blog.. Beklager at den har stået så stille så længe..

I dag er Alicia to måneder og der er sket så meget.. næsten hver dag kan vi se at hun ændrer sig.. Hun er begyndt at smile og det er noget der giver gelé i knæene… meeeen hun smider ikke om sig med smilene… hun er en lidt bestemt og reserveret lille dame.. masser af personlighed må man sige. Og hun kan snart selv holde hovedet… hun er så dygtig – siger en stolt mor ;-). Hun kan ligge på maven og løfte hovedet højt op…, men det er stadig hårdt for hende, og så taber hun hovedet smask lige ned i underlaget – det synes hun ikke er særligt fedt… Så rygøvelser i små bidder.

Blog Image

Ja der er ikke plads til meget andet en baby-bleer-amning osv i mit hoved, og det er egentligt også okay.. sådan skal det jo være. Men julen og nytår har dæleme været en hård omgang… det kan altså ikke anbefales at få børn så tæt op ad december… med julegaveræs, julekort, juleaften med masser af familie, nytårsfest, bytte gaver og alle de andre krævende aktiviteter – det er altså meget upraktisk.. Faktisk har jeg slet ikke nydt julen i år… den kom og gik… jeg mærkede ikke den søde julestemning, eller havde hyggelige stunder med juleklip og juledekorationer.. Jo, jeg fik da pyntet lidt op.. men jeg lagde faktisk slet ikke mærke til pyntet i den tid den hang i vores lille hjem, og den røg da også ned igen meget hurtigt. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at skulle i sommerhus i julen.. jeg havde slet ikke lyst til, at skulle væk herhjemmefra… Allermest havde jeg lyst til at være herhjemme bare Kim, Alicia og jeg.. at holde vores egen lille jul.. Men jeg ville jo også gerne at Alicia skulle hilse på sine oldeforældre, så jeg var noget splittet… Og endnu en jul væk fra Natalina gjorde rigtigt ondt i år… det føltes så forkert ikke at kunne tage hen til hende og tænde et lys den 24… det vil jeg gerne prøve at ændre til næste år.. men nu må vi se.. så meget kan ske på et år.

Natalina fik dog heldigvis sin plads hos os i julen.. og ikke mindst på træet i form af hendes lille engel, som vi købte til hende sidste år, og den fine røde julekugle med hendes navn på, som vi fik i barselsgave af Rikke og Claus.. Men jeg tror mest af alt at hun fyldte meget hos Kim og jeg, for det var ikke meget der blev snakket om hende ellers.. faktisk måtte jeg adskillige gange minde folk om hende… ”nej, Alicia er dit 2. oldebarn”… i den dur – den følte jeg mig nødsaget til at udtrykke.. og okay, en oldefar på 91 år og en oldemor på 86, dem kan jeg nu alligevel godt bære lidt over med – for de er heldigvis nogle fantastiske mennesker… Jeg tænkte meget på hvor skønt det ville have været hvis lille Natalina på 1 ½ år havde været med til at sidde der på gulvet og lege med gavepapiret juleaften… jeg savnede forfærdentligt min ”store” pige – det kunne have været så sjovt med sådan en størrelse… hvor er det dog bare forkert at hun bare ligger der død i den kolde vinterjord, mens vi andre sidder og guffer julemad, med ild i pejsen og med vores lille levende datter i vores arme.. det gør fandme så ondt i hjertet at det er sådan det foregår… som om Natalina aldrig have været her… Jeg kan stadig nogen gange ikke begribe hvordan vi overhovedet kan smile og grine og hygge os.. vi burde græde og være dybt ulykkelige… særligt i julen. Nej helt ærligt – den 2. jul var ikke spor lettere… tværtimod!!

Blog Image

Alicia gik totalt kold over al den opmærksomhed hun fik i juledagene… med bedsteforældre og oldeforældre der stod med hovedet nede hos hende konstant.. Hun gik fra arm til arm, fik ikke ro til at spise eller få en ren ble… stakkels lille pige. Allerede på anden dagen fik hun et hysterisk anfald hvor hverken Kim eller jeg kunne trøste hende igen.. Der gik noget tid, lidt bryst i et aflukket værelse, før hun blev god igen.. Og så sagde vi ”stop”.. vores lille skat havde brug for lidt ro og vi sørgede for at hun kun var hos mor og far resten af den dag.. og så gik det også bedre.. Puuuha, der måtte jeg også fælde en tåre, det gjorde så ondt at se hende så ulykkelig..

Nåh men… jeg er vist lidt ude af træning med at skrive her på bloggen.. jeg håber virkeligt, at jeg kan finde overskuddet til at gøre det lidt oftere.. for der er så meget mere inde i mit hoved… bekymringer om Alicias vægt, ammeproblemer, min ex-gravide figur, mødregruppe, min far (igen igen) osv… Men det kan jeg forhåbentligt få luft for her – lidt af gangen i Alicias tempo….

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post27