Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Jeg befinder mig i smertehelvede.....

Lørdag den 12. januar 2008Posted by Katja Ripa Valeur Sat, January 12, 2008 18:38:16

I disse er dage er smerten fra gigten altoverskyggende… Den startede allerede stille op efter fødslen af Alicia og tog til i julen.. I juledagene hvor vi var i sommerhus var den rigtig strid, der var vejret også noget rigtigt møg.. sådan koldt og fugtigt – et forfærdentligt gigt-trivende-vejr.. Smerten kommer og går.. eller rettere, den er værre nogle dage end andre og på nogle tidspunkter af dagen end andre.. men den er der hele tiden nu.. HELE TIDEN L Den sidder foran på kravebenene og det er der hvor smerten er mest koncentreret… men den stråler op ad halsmusklerne og ned af venstre side på ryggen.. faktisk er hele min venstre side (dog ikke benene.. – endnu) meget påvirket af gigten. Jeg kan mærke det ud i min venstre arm og mit venstre håndled er meget generet.. Puuuh den er strid.. den påvirker mig meget – mit humør er bare i bund og jeg er ked og led, ugidelig og irritabel.. og konstant ondt i hovedet pga. spændinger - jeg kan slet ikke mærke mig selv – der er kun smerten i mine tanker.. Det værste er, at jeg efterhånden er så vandt til at have ondt, at jeg af og til formår at skjule det udadtil. Kim har sagt til mig mange gange nu, at jeg skal se at få ringet til reumatologen på Riget, som jeg har gået til jævnlig kontrol hos gennem flere år.. men jeg har holdt igen med det.. Mest fordi jeg ved, at der ikke er andet at gøre, end at starte op på medicinen igen.. – den medicin som jeg smed ad h-til efter at Natalina døde. Der var det jo også sommer og der mærkede jeg ikke meget til gigten.. Men vinteren kom.. og inden jeg nåede at få rigtigt ondt tog vi to uger til Brasilien hvor varmen gjorde godt.. Kort efter vi var kommet hjem, blev jeg gravid.. Reumatologen havde godt sagt, at graviditetshormonerne kan have en positiv påvirkning af gigtsmerter og ganske rigtig.. en total smertefri graviditet – det var så ubeskriveligt dejligt.. Meeen den tid er nu overstået og hvad skal jeg så nu.. Der er ikke andre kaniner at hive op af hatten.. medicin eller graviditet.. Ingen af delene er ideelle.. Jeg hader den medicin, også selv om jeg godt ved, at den ikke var skyld i Natalinas død (det er den alligevel lidt, føler jeg), og en graviditet to måneder efter at have født Alicia er heller ikke lige sagen.. Så.. ja, jeg må se at få ringet til Riget og få en akut tid… få en snak med lægen og høre hvad han har at sige.

Ja.. jeg kan ikke berette om meget andet for tiden.. min hverdag er fyldt med at passe mig dejlige lille pige.. og prøve at holde hovedet oven vande.., for hver gang jeg løfter hende op gør det ondt.. Hvis ikke det var for Alicias store dejlige og varme smil, som hver dag bliver flere.. og min vidunderlige mands tålmodige og kærlige væsen.. ja så ved jeg ikke hvad!!!!

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post28