Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Jubiii - Grisen lever!!

Torsdag den 14. juni 2007Posted by Katja Ripa Kelmo Thu, June 14, 2007 22:54:17

Nogle gange kan det altså være meget svært at stole på min intuition og bare være helt rolig og overbevist om, at den lille gris lever i bedste velgående inde i min mave. Men hvorfor skulle den da ikke det??!!

Efter at jeg i snart en hel uge ikke har mærket noget liv i maven, og så alligevel har jeg jo mærket liv - men ikke nok til at jeg har følt mig roligt og sikker nok på, at alt var som det skulle være. Så jeg fik lavet en aftale med jordemoder Lotte idag, om at hun lige ville lytte efter grisens hjertelyd for at berolige mig lidt. Det er mærkeligt, for jeg har jo alligevel mærket den lidt siden i torsdags, men kun meget forsigtigt.. faktisk så forsigtigt, at jeg ikke har turde stole på, at det faktisk ikke bare var min mave der rumlede. Det vidste jeg jo godt, at det ikke var, men min fornemmelse og tro på at alt var i skønneste orden har jo fejlet mig én gang, så jeg tør simpelthen ikke sætte min lid til den denne gang. Så Lotte lyttede, og den lilles hjerte bankede derud - en helt fantastisk lyd som jeg hver gang ser frem til at høre.

Jeg er i 18 uge nu og er desperat efter at kunne mærke liv hver dag, så jeg kan bruge det som en indikation om, at grisen stadig er i live. Men, det kan godt vare lidt endnu, mener Lotte... jeg må være tålmodig for selv om jeg er 2. gangs fødende, så er barnet meget lille endnu og jeg skal være heldig hvis jeg mærker liv allerede. Faktisk skal man først forvente at mærke liv hver dag fra 23. uge, også som 2. gangs fødende - sagde Lotte... PUUUh der er længe til..

Da jeg så lå der og lyttede til grisen hjerte, fik den surealistiske tanke, at det da var mærkeligt at den stadig var i live.. Pludselig kunne jeg blive helt overrasket og chokeret over at der rent faktisk var hjertelyd, at den lille rent faktisk lå og havde det helt super duper inde i min mave - som om jeg forventer at den skal være død. Det ligger åbenbart stadig så dybt i mig, at børn dør, at når man forventer at høre hjertelyd, så finder man kun stilhed - det er som om det er det mest naturlige for mig, som om jeg kun venter på at grisen skal dø - det er jo faktisk det eneste jeg rigtig kender til. Den må da dø på et eller andet tidspunkt - tænker jeg.... og også selv om nogen helt sikkert vil sige: "det er da noget pjat at tænke..., alt skal nok gå denne gang..., du bliver nød til at se lidt frem ad..., du bliver nød til at være positiv og tro på at alt nok skal gå godt".. Ja, ja det er da let at sige..., men jeg tror ikke på at os der har prøvet at miste vores nyfødte børn, ikke har lignende tanker. Så en smule anerkendelse for mine tanker og følelser som rent faktisk er realle for mig, læg i stedet øre til og spørgsmål og er altid velkomne - at forklejne en bekymret mors følelser hjælper absolut ingenting".

Jeg har bemærket, at der går ca. 2 uger mellem hver gang jeg bliver alt for bekymret og får behov for, at komme et smut forbi Riget efter lidt beroligelse i form af en skanning eller lytten til hjertelyd. Heldigvis lader det til, at jeg er dækket ind med allerede planlagte skanninger og jordemoderbesøg den næste halvanden måned, så nu kan jeg forhåbentligt klare mig i lidt tid..

  • Comments(2)//grisen.ripavaleur.dk/#post4