Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Det spøger...

Fredag den 7. marts 2008Posted by Katja Ripa Valeur Fri, March 07, 2008 12:07:07

.. i bogstaveligste forstand..

Der er mere mellem himmel og jord – det har jeg nu to gange været vidne til to gange.

Første gang var kort tid efter Natalinas død hvor jeg havde en meget mærkelig oplevelse herhjemme.. Jeg lå i min seng og var så småt ved at vågne. Kim var taget af sted på arbejde, og jeg havde sovet længe den dag. Mens jeg lå der fik jeg en følelse af, at der var nogen sammen med mig i soveværelset.. jeg mærkede et kys på min mund og prøvede at åbne øjnene for at se hvem det var. Jeg følte, at jeg var vågen, men kunne ikke åbne mine øjne – det var meget mystisk. Så var der ligesom noget der pressede på mit bryst, pressede mig blidt ned i madrassen.. og så var det væk og jeg kunne åbne øjnene igen.. Jeg var noget forvirret over oplevelsen – særligt fordi jeg ikke sov og jo vidste, at det ikke kunne være bare en drøm.. I tiden efter tænkte jeg meget på at få det undersøgt nærmere – jeg surfede på nettet efter clairvoyanter og medier, men tiden gik og jeg fik aldrig gjort noget ved det. Jeg overvejede meget, om det kunne have været Natalina som kom forbi for at sige hej.. og den tanke er rigtig rar – den har jeg valgt at holde fast i.

I sidste weekend, natten til lørdag, vågnede jeg op midt om natten ved lyden af fjernsynet der kørte. Jeg lå og lyttede og syntes det lød som tegnefilm.. Min første tanke var, at det var Kim der stadig lå inde på sofaen og så fjernsyn (jeg var gået i seng før ham den aften) – men han lå og sov ved siden af mig.. Jeg skubbede til ham så han vågnede og spurgte, om han havde glemt at slukke for Tv’et. Det mente han ikke, at han havde. Kim stod ud af sengen, for at gå ind i stuen og slukke fjernsynet – men erfarede, at det var Tv’et oppe på hemsen der var tændt (det havde ikke været i brug siden før Alicia blev født).. Min første tanke var, at det måtte være Natalina som drillede os – det fortalte jeg Kim og han var enig. Desværre lagde han ikke mærke til, om det rent faktisk var tegnefilm der kørte – det kunne ellers have været lidt komisk.

Vi var begge noget ”spooked”, men sov bare videre.. Et fjernsyn der tænder sig selv midt om natten må siges, at være meget konkret og derfor besluttede vi, at få gjort noget ved det. Mandag havde jeg en lang snak med clairvoyant og medie Birgitte, som kunne fortælle mange spændende ting. Det kan sagtens være jeres datter, sagde hun.. – det kan også være Kims far (han døde i 2001), men det kan også være en helt tredje, som vi slet ikke kender – måske én som har boet i lejligheden en gang.. Men summa summarum – Birgitte kommer på næste fredag for at se, om hun kan få kontakt til nogen…., ja – en ånd, et spøgelse eller hvad man nu vil kalde det.. Jeg er simpelthen så spændt.. tænk hvis det faktisk ER Natalina – så kan jeg måske få at vide om hun har det godt der hvor hun er.. Så kan jeg fortælle hende hvor ufatteligt højt jeg elsker hende og hvor meget jeg savner hende - og være sikker på, at hun får beskeden… Det glæder jeg mig meget til.

I går var det Natalina-dag.. igen. Og for 20. gang var Kim og jeg en tur på kirkegården for at markere hendes månedsdag.. Tænk, at det er 20 måneder siden at hun blev født.. det er slet ikke til at fatte. Hun ville være sådan en stor pige nu.. hvor ville jeg dog gerne have hende her hos mig.. Som vi stod der ved hendes gravsted fik jeg en følelse af, at jeg havde svigtet min lille pige noget så groft. Det er ikke en ny følelse, den har jeg døjet meget med i perioder.. Jeg havde lovet hende livet, hun havde ligget så længe i min mave og ventet så tålmodigt.. og så blev hun frarøvet livet lige på målstregen.. Jeg har meget skyldfølelse i forhold til Natalinas død. Det er så forfærdentligt at tænke på, at hendes 9 måneder i min mave var forgæves.. hun havde ligget derinde og vokset sig stor og smuk og hun var så klar til at møde os.. og så dør hun bare sådan pludselig.. Hun lå i MIN mave og så kunne jeg ikke fuldføre den ”opgave” jeg havde startet. Jeg.. eller min krop, dræbte min lille pige.. hvor er det hårdt.. det gør så ondt at tænke på. Der går ikke en dag hvor jeg ikke længes efter min lille pige og sørger over hende.. Hver dag tænker jeg på, hvad jeg kunne have gjort for at undgå hendes død.. Hvilke signaler missede jeg – hvorfor var jeg så autoritetstro overfor jordemoderen?? Hvis jeg bare kunne gøre det hele om.. Ja.. jeg ved godt, at det ikke nytter noget at have de tanker – at jeg ikke kunne have gjort noget – at det ikke er min skyd osv. osv.. men derfor har jeg stadig de tanker – for i min verden var det mit ansvar, at hun kom ud og var sund og rask og levende.. det var jo mig, som bar hende i ni måneder – ingen andre mærkede hende sparke rundt derinde og ingen andre kunne jo vide, at hun ikke havde det godt til sidst.. – det burde jeg have vidst..

Puuuha.. sikken triste tanker og ord.. men hvorfor prøve at glemme og ignorere.. det her er jo mit liv… (billedet er fra sidste år)

Blog Image

Og så lige lidt glædeligt.. min dejlige lille pruttepige bliver fire måneder i dag.. Det er slet ikke til at forstå, at hun bliver ved med at være her og at hun bare vokser og udvikler sig.. Hun har opdaget sine fødder og ligger og tager fat i dem når hun ligger på puslemåtten.. det ser så sødt ud.. Hun er også begyndt at pludre rigtigt meget.. hun fortæller døre op og stolpe ned.. hun har vist også opdaget sin stemme.. for hun kan dæleme råbe højt.. det er simpelthen så vidunderligt hyggeligt.. Og så har jeg købt majsmel og i denne weekend, skal Alicia smage grød for første gang.. det skal nok blive en sjov oplevelse.

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post32