Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Besøg af Natalina...

Onsdag den 19. marts 2008Posted by Katja Ripa Valeur Wed, March 19, 2008 19:46:13

Natalinas energier er over det hele i lejligheden… særligt henne ved de hvide skabe, hvor hendes album og tegning står var det særligt tydeligt… Sådan sagde clairvoyanten i fredags.. og det var måske det eneste tæt-på-fornuftige vi fik ud af hende.. Neej, hun sagde også andre ting, som vi vælger at tro på.. meeeen mit helhedsindtryk var ikke videre imponerende.. jeg synes at hun smed lidt for mange dårlige og forkerte gæt på bordet.. både i forhold til Natalina, men også i det hele taget.. Hun prøvede på flere måder at komme frem til nogle kendetegn ved Natalina, men uden held.. Hun snakkede om et guldhjerte, en lyserød dragt.. nogle fine hænder og læber.. meeen NEJ, og hver gang vi rystede på hoved til hendes forsøg, sagde hun bare "det er også lige meget" og prøvede igen med nogle flere gæt. Nu kalder jeg det gæt, for det virkede lidt som om hun famlede i blinde og bare hev nogle alt for generelle ting frem.. for de fleste små nyfødte har jo en hvid hue/kyse på.. og en lille pige vil jo rigtig ofte blive klædt i en lyserød dragt (Natalinas var dog lilla). Det var faktisk næsten pinlig for hende synes jeg. Afslutningsvis ville hun prøve at få ”kontakt” til Natalina og sende noget af hendes energi over på mig – kanalisering kaldte hun det… Det lykkedes vist ikke helt.. Måske fordi Alicia lå på gulvet og ”snakkede” MEGET højt og pruttede så det var svært at koncentrere sig.. meeen måske var det bare fordi, at hende ”ghost buster’en” bare ikke havde evnerne.. hvem ved!

Jeg tror nok, at jeg havde håbet på noget lidt mere konkret end det vi fik… ikke fordi jeg forventede, at hun skulle få Natalina til at flytte rundt på ting i lejligheden.. eller måske tænde for fjernsynet igen.. meeen bare et eller andet kendetegn ved Natalina.. eller noget vi gør i forholdt til hende.. noget som kunne overbevise mig om, at clairvoyanten rent faktisk havde kontakt med Natalina.. men vi fik intet, synes jeg. Tværtimod virkede det som om, at hun havde misforstået sin mission hos os.. det eneste vi jo ville, var at finde ud af hvem der ”spøgte” hos os.. og hvis det var Natalina… om hun havde det godt eller.. om hun ville os noget særligt – måske havde hun en besked til os... Men i stedet havde hun travlt med indirekte, at fortælle mig, at det var tid til at ”komme videre”.. at måske pakke nogle af Natalinas ting væk (fotos og lign. som vi har stående fremme)… at jeg skulle fokusere på de levende nu (som om jeg svigtede Alicia til fordel for Natalina) osv.. Det stejlede jeg fuldstændigt over indeni.. Hvad havde hun gang i?? Kim og jeg har det begge rigtigt fint med den måde, hvorpå vi har Natalina i vores liv.. vi sidder jo ikke og tuder snot hver dag mere.. vi lever jo ganske udmærket med savnet af vores ”store” pige.. Så alt i alt vil jeg sige, at clairvoyanten ikke var nogen stor succes.. men hun fik da mættet min nysgerrighed efter om der virkeligt er åndeligt energi her i lejligheden – i hvert fald for nu.

Faktisk fylder Natalina en del i mig i netop disse dage.. måske fordi Alicia skal døbes på søndag i den kirke, som Kim og jeg, få dage efter Natalinas død, sad i og snakkede med vores præst Lars om død, liv, meningen med det hele og alt det andet praktiske omkring hendes bisættelse. Vi var faktisk henne i kirken i dag for at snakke dåben igennem med præsten – og det var meget mærkeligt at gense den. Jeg huskede den helt anderledes. Jeg huskede den som en grim, mørk og ucharmerende kirke på grønt gulvtæppe.. Meen, den var faktisk meget lys og venlig – og med blåt gulvtæppe.. dog stadig ucharmerende, synes jeg. Under planlægningen af Alicias dåb, var hendes far og jeg meget i tvivl om, hvad der betød mest for os – at holde dåben i Sankt Jakobs Kirke hvor vi blev gift og hvor Natalina også skulle have været døbt (vi havde allerede reserveret kirken til hendes dåb før hun blev født) eller om det skulle være præsten Lars fra vores eget sogn, som både forestod Natalinas bisættelse på Holmens Kirkegård og som også viede os i sommers.. Vi blev enige om, at præsten trods alt var den vigtigste.. han kender os og han kender vores historie.. han har været sammen med os på godt og ondt og faktisk følte jeg, at han ”fortjente” at få den opgave at døbe vores levende pige.

Det var rart at se Lars igen.. og det var så fantastisk dejligt da han spurgte os til Natalina og hvordan vi havde det nu hvor Alicia var kommet til verden.. Det var så vidunderligt endnu en gang at kunne mærke efter og endnu engang berette, at ” Vores tab er blevet så meget mere konkret med Alicia her til for alvor at vise os, hvad det er vi har mistet – og at vores sorg over vores lille engel har fået en helt anden form… Fra at være helt ubærlig og smertende – bygger sorgen i mig meget på tanker omkring for forfærdentligt et ”spild” det var, at Natalina blev frarøvet livet i sidste sekund. Ganske som vi havde håbet på, har Alicia fyldt noget at det hul Natalina efterlod i vores hjerter og i vores liv.. men vi mangler til stadighed vores ”store” pige”. Dejligt med en præst der interesserer sig for sin menighed på et helt menneskeligt plan..

Jubii.. i dag kommer der ”Desperate Housewives” og ”Californiacation”…

  • Comments(2)//grisen.ripavaleur.dk/#post34