Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Afsted til det store udland...

Lørdag den 10. maj 2008Posted by Katja Ripa Valeur Sun, May 11, 2008 23:53:00

Så er det nu… den længe ventede bryllupsrejse står for døren.. vi rejser på tirsdag den 13. maj til San Francisco i Californien hvor vi lejer et Motor Home og drøner rundt i 5-6 uger…. (trekant mellem SF, Denver, Vancouver og tilbage til SF – med besøg i masser af nationalparker) og vi glæder os rigtig meget. Faktisk er meget mere rolig med tanken om, at skulle ud på sådan en lang rejse med en 6 mdr. gammel baby, end jeg havde forestillet mig. Jeg er ekspert i at planlægge, men for tiden bliver det kun oppe i hovedet og der er jo altså desværre grænser for, hvor meget det kan rumme. Så når nu vi på mandag begynder at pakke kufferterne, er jeg spændt på om jeg formår at huske det hele… Særligt er der jo alle Alicias ting og sager, som jeg tænker på.. Der er dæleme meget, for udover klapvogn og autostol, skal vi også lige have…. en masse stofbleer, tøj, nattøj, overtøj, solhat, bleer, sutter, sutteflasker, babymad, mælkeerstatning, håndklæder + vaskeklud, toiletting (kam, olie, sæbe), legetøj, babybjørn, slynge, osv osv osv… det har nærmest ingen ende. Det skal nok blive rigtigt godt… og hvis vi glemmer noget, så kan vi vel bare købe det, som vi mangler…Det bliver i hvert fald rigtigt dejligt at være to om Alicia i hele 5-6 uger.. Puuuh, jeg synes godt, at det kan være rigtigt hårdt at være alene om hende hele dagen… Hun kan jo intet selv.. hun skal have hjælpe til alt… til at spise, lege, gå, sidde, ligge, sove,… det er faktisk kun at lave i bleen, som hun ikke skal have hjælp til.. og det er godt nok tidskrævende.. Jeg klager bestemt ikke.. for jeg synes også det er dejligt at være sammen med min lille prut.. hun giver jo også så utroligt meget. Som når hun fx vågner op efter sin 2-3 timer lange formiddagslur (den er hun rigtigt god til) og bare smiler som det første.. Hun griner højt, kysser mig, holder om mig, kigger kærligt på mig, holder mig i hånden.. hun er bare en skøn skøn lille pige – også selv om hun er en stor mundfuld, som stiller store krav til underholdning til opvartning. I fredags da jeg trillede hjemad efter den sidste undervisningsgang på APAs efterfødselshold, følte jeg mig rigtig forelsket i min lille pige, til trods for at hun, som hun har gjort faktisk hver eneste gang, opførte sig så kropumuligt under mavebøjninger, knibeøvelser og udstræk at jeg ikke kunne bestille andet end at underholde hende. Det har jeg ellers være så frustreret over hver eneste gang, at jeg har været så irriteret på hende over ikke at få fred til at få trænet lidt.. så det var en helt fantastisk skøn følelse at mærke, at jeg elsker hende på trods at hendes stædige væsen… jeg måtte jo erkende, at jeg jo nok var ved at vende mig til min store humørsvingende pige og det var dejligt at erfare… jo, jeg kan også vokse med opgaven.

5-6 ugers bryllupsrejse ”over there” bliver vidunderligt… men et eller andet sted glæder jeg mig allerede til at komme hjem igen… Ikke mindst til at være hjemme i vante omgivelser, at sidde nede i haven og grille (som vi har gjort næsten hver eneste dag siden det gode vejr startede), gå tur med barnevognen over i Fælledparken, ligge på græsset i haven og bare være hjemme.. men særligt pga. Natalina. Min start to år gamle døde datter… Det var hårdt at være væk fra hende (fra hendes gravsted) den gang i var i Brasilien i to uger sidste år.. og det bliver ikke mindre hårdt denne gang. Jeg har ikke gjort mig de dybere tanker om, hvordan vi kan få hende ”med” på ferie.. men alligevel har tanken dog været oppe i mit hoved og runde nogle gange. Jeg må tage en dag af gangen og tiden skal jo nok gå hurtigt. Jeg kan glæde mig over alle dem, som har tilbudt at se til hende mens vi er væk, og vande hendes blomster i sommervarmen.. særligt hendes mormor og farmor… og selvfølgelig alle hendes dejlige tanter….

Bloggen her kommer jo nok til, at ligge lidt stille imens vi er af sted (ikke at det er noget nyt)… Forhåbentligt kommer jeg hjem med ny energi og overskud til at få afsat tid til at få skrevet lidt oftere, det håber jeg i hvert fald.. Indtil da, vil jeg gerne dele ”lidt” fotos af min helt fantastisk skønne lille prut, hvis tykke, runde og bløde kinder jeg vist nok er bliver temmelig afhængig af at kysse på…

  • Comments(4)//grisen.ripavaleur.dk/#post37