Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Hjem fra bryllupsrejse og hvad så??

Fredag den 20 juni 2008Posted by Katja Ripa Valeur Sat, June 21, 2008 09:54:30

Hvorfor er det nu jeg har den her blog??? Jo, oprindeligt var det fordi jeg havde en masse meget indviklede tanker omkring min smukke engel Natalina og den lille grisebasse i min mave... men der er gået over et år siden jeg oprettede den og det sidste lange stykke tid har jeg ikke haft noget at berette... Min dejlige store pige fylder det hele og hende kunne jeg skrive en masse om... men helt ærligt, hvorend ulykkelig jeg er over det, så er Natalina kommet LANGT ud på et sidespor i mit liv, så langt at jeg ikke længere ved hvad jeg skal skrive om hende, eller rettede savnet af og sorgen over hende. Der sker ikke noget nyt i mit hoved i den retning, men der går ikke en dag hvor mine tanker ikke er hos hende og jeg prøver at mindes hendes smukke ansigt, som hun lå der helt varm og nyfødt og så uretfærdig livløs. Hun er min datter, min førstefødte og det vil hun altid være - men alt for mange gange på vores rejse i USA har jeg valgt at sige om Alicia, at hun er vores første barn og hvor har det dog ikke været sjovt. Når folk har spurgt, og det synes jeg skete ufatteligt mange gange, måtte jeg lige bruge et sekund på at tænke på Natalina før jeg svarede og mit svar gjorde ondt indeni mig.. Men hvad rager det alle de tossede amerikanere som blev ved med at sige "he" om Alicia (bare fordi hun ikke havde lyserød kjole på med lyserødt pandebånd om hovedet eller små ørenringe i ørerne), som roste hende som om de syntes at hun var noget særligt, og som endda spurgte om de måtte tage et billede af "ham", at hun rent faktisk er nogens lillesøster, at hun har en søster som er en engel oppe i himlen?? Absolut intet... Jeg havde lyst til kort at nævne det... men jeg følte mig så enormt vred og irriteret over at hun fik så meget opmærksomhed når nu Natalina var så usynlig, men på samme tid kunne jeg ikke lade være med at være pavestolt over min skønne og glade pige, som jeg priser mig lykkelig over stadig er her hos os og som kun bliver dejligere for hver dag der går. Hun får så mange kys at både hendes far og jeg, at jeg overvejer, om hun måske får en overdosis og vil hade os som 4 årig over det... Hmmm!! Men vi kan ikke lade være, hun er nød til at tage en del af Natalinas kys også, og så er hendes kinder simpelthen bare så dejligt runde og bløde - lige til at spise.

Vores bryllupsrejse gik rigtigt godt vil jeg sige.. En har en gang sagt, at for at en ferie er god, afhænger det af om barnet har det godt… Og Alicia har opført sig helt utroligt eksemplarisk.. hun har bare været så glad og nem hele vejen igennem. Hun har smilet, grinet, leget, pludret, øvet sig i at stå, gå og kravle, og den er lige ved at være der. Hun har fået sine første knops, en del mygstik og et par blå mærker… puuuh det gør ondt i maven på en små-pylret mor. Men Alicia har taget det ufatteligt pænt, har hylet op og grædt, så snart vi har taget hende op for at trøste, er hun stoppet og har smilet igen 2 min efter.. Hun må siges at være lidt af en drømmebaby, synes hendes mor og far i hvert fald.

Vores rejse har nok ikke været en bryllupsrejse i den romantiske forstand. Vi har haft meget regn, så vi har siddet meget inde i autocamperen, og ikke så meget udenfor med bål og marshmellows som vi havde forestillet os. Om aftenen har vi været sååå trætte af dagens lange køretur og mange oplevelser, at vi har læst et par sider i vores bøger og er så faldet i søvn.. Meeen vi har haft så mange fantastiske oplevelser af den slags man aldrig glemmer, med masser af bjerge, vandfald, klippeformationer, søer, gejsere, vulkaner osv og så har vi været sammen alle 3 – non stop, 24 timer i døgnet og godt kompakt. Det er gået godt, rigtigt godt endda. Vi har hygget os rigtigt meget og nydt al den koncentrerede tid sammen i tresomhed… Turen er gået fra San Francisco (her boede vi hos Kims tante) til Yosemity National Park (Califormien), til Death Valley (Californien/Nevada), til Las Vegas (Nevada), til Zion National Park (Utah), til Bryce National Park (Utah), til Grand Canyon (Arizona), til Monument Valley (Colorado), til Mesa Verde (Colorado), til Denver (Colorado) for at besøge min moster og kusine, til Mount Rushmore (South Dakota) til Yellow Stone National Park (Wyoming) til Glacier International Peace Park (Montana), til Banff og Jasper (Alberta, Canada), til Vancouver (her besøgte vi vores venner Henriette og Rob), til Seattle (Washington), til Mount St. Helens (Washington), tilbage til San Fransico – omkring 10.000 km. Da vi landede i cph i går morges, mærkede jeg virkeligt hvor glad jeg var for ikke at være på farten mere, og for endeligt at være hjemme igen..

Natalina havde sin månedsdag mens vi var i Vancouver – 11 måneder for anden gang… så meget snart hedder den altså 24 måneder – 2 år…, 730 dage… og mange mange mange timer, minutter og sekunder… Vi ønske ikke at lade den 6. juni glide forbi ubemærket, så min fantastiske og fantastisk gravide veninde Henriette ledte os frem til en kirke, hvor vi kunne få lov at tænde et lys for hende.. ja faktisk 4 lys, et fra mor, et fra far, et fra lillesøster og et fra tante Henriette… og i gæstebogen kunne vi få lov til virkeliggøre vores ”usynlige” datter ved at skrive hendes navn ned på et helt offentligt sted hvor mange andre ville kunne læse hendes navn – og det føltes enormt givtigt og dejligt – joooo hende Natalina er ikke bare fiktion, hun har rent faktisk været her.. bare se i ”gæstebogen” nede bagi ved lysene i kirken midt i downtown Vancouver (Date: 06.06.2008, Named of person needing prayer: Big sister Natalina, Reason for prayer: For not being with us, Person requesting prayer: Mom, dad, babysister Alicia), -det var bare helt perfekt!!

For de nysgerrige og interesserede har jeg kreeret et LILLE udsnit af alle de mange fotos vi tog ”over there”!! De kan ses her: http://galleri2008.ripavaleur.dk

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post38