Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Ked-af-det-hed!

Lørdag den 2. august 2008Posted by Katja Ripa Valeur Sat, August 02, 2008 23:42:18

Der er rigtig mange derude, som har børn på 2 år.. og rigtigt mange har små glade piger, som er fyldt 2 år og som stadig lever og griner og smiler og løber rundt og laver vidunderlige pige-hvin… Det har jeg ikke… og det er dæleme hårdt og uretfærdigt og noget rigtigt lort. Puuuh.. jeg synes jeg er rigtig ked lige nu.. mest af alt er jeg ked af at Natalina er død og aldrig vil komme tilbage og give mig et kram med sine små bløde arme og et kys med sine buttede læber… og smile til mig med sit lille glade ansigt, med mørkt hår og brune øjne og en sund sommerkulør fra de sidste par ugers lækre solskin. Natalinas manglende tilstedeværelse kan til tider føles som en besættelse… jeg kan ikke slippe tanken om hvordan livet ville være hvis hun var her nu.. Jeg længes meget efter min 2 årige pige – hvorfor er hun ikke her hos sin mor.. det er så forkert! Men jeg føler mig også ked af, at tiden nærmer sig, hvor jeg skal aflevere min lille levende krudtugle Alicia i en institution for selv at kunne tjene lidt penge til livets uundgåelige trummerum.. Jeg er ked at, at det med at skulle ud i ”det virkelige liv” faktisk skræmmer mig mere end jeg troede og mit selvværd ryger helt ned og skraver bunden.. og tanken om at Alicia skal tilbringe så mange timer med andre end Kim og mig, er bare ikke til at bære. Jeg er ked fordi hun i dag har været rigtig ” besværlig” og bare hylet hele dagen..(måske fordi Kim er draget til NY på forretningsrejse) og min tålmodighed med hende i sådan en situation har igen overrasket og chokeret mig… måske egner jeg mig slet ikke til at være mor… Jeg er ked af, at mad er sådan et stort problem med Alicia… Hun nægter til stadighed at spise.. Hun skriger af sult hele dagen, men afviser alt jeg serverer for hende… med mindre det er en sutteflaske med mælk. I dag har hun absolut intet spist hele dagen (kun morgenmad) og har foretrukket at sulte og vente hysterisk på, at jeg ikke kunne holde til det mere og til sidst give hende en flaske – kl. 18 overgav jeg mig. Puuh, sikken en start på de næste 4 dage som ”alenemor”. Al den ked-af-det-hed har en tendens til at rive alt med på sin vej.. jeg kan finde 1000 ting som jeg også er ked af.. mange nok noget overfladiske når jeg tænker nærmere over det – men ikke desto mindre er det ting, som påvirker mig og den virkelighed jeg lever i..

Jeg skal tænke positivt – tænke på de gode oplevelser jeg har i løbet af en dag… sådan sagde min psykolog… på den måde vil jeg kunne vende min tankegang til at fokusere på de ting, som gør mig glad og blive en generelt positiv person. Såå, jeg synes det har været dejligt med lidt køligt luft i dag..

  • Comments(2)//grisen.ripavaleur.dk/#post41