Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Kærlighed gør ondt..

Mandag den 8. december 2008Posted by Katja Ripa Valeur Mon, December 08, 2008 22:07:38

Jeg er så forelsket i min vidunderlige lille vuggestue-pige.. Hun har bare sådan en fantastisk alder lige nu.. Hun er en rigtig krudtugle, en lille stædig vildbasse, som kan være temmelig højtrystende.. men hun er samtidig den kærligste lille pige… hun gir kys og kram i massevis, både til hendes far og jeg.. og til alle hendes dukker og bamser.. Hun er altid glad, hun vågner hver morgen med et stort smil og sige ”Heeej”! Jeg synes bare hun er så lækker.. jeg kunne kramme og kysse hendes store skønne tykke kinder hele dagen. Hvor føler jeg mig bare heldig, tænk at den lille trold er min… hende har jeg født, levet op og ned af 24 timer i døgnet i et helt år – sikken et privilegium. Det er helt trist, at det er slut nu… en ny epoke er begyndt i Alicias liv som lille vuggestuebarn og i mit som hendes mor. Nu skal jeg til at lære at ”give slip”… lade andre passe mit barn, opdrage på hende, give hende mad og drikke, skifte hendes ble, lære hende at spise med ske og gaffel og drikke af kop selv, høre hende sige en masse nye ord for første gang… jeg føler helt, at min rolle som hendes mor er ved at blive rykket langt bagud – av! Det gør ondt at elske.. og særligt ens barn, når det bliver stort og stille og roligt glider væk fra min desperate moderfavn som til stadighed har et endeløst overskud af uforløst kærlighed dedikeret særligt til mine børn.

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post49

Glemsom og træt!

Mandag den 8. december 2008Posted by Katja Ripa Valeur Mon, December 08, 2008 21:44:23

Jeg er simpelthen så glemsom for tiden.. Jeg kan glemme fra det ene øjeblik til det andet... og selv om det er lidt komisk, så er det også noget frustrerende.. Jeg ved godt, at jeg kan give gravidhormonerne en del af skylden... men jeg har dæleme også meget at holde styr på i mit hoved i disse dage.. Med Alicias indkøring i vuggestue (med alt hvad der dertil hører af bl.a. navnemærkning i al tøj og hjertelig moderlig bekymring), jobsøgning, samtaler, julehygge i hjemmet, julegave indkøb og indpakning, tøjvask, oprydning, opvask, underholdning af den lille, indkøb, madlavning… tjaaaa og så er der jo også lige min graviditet oveni hatten – og den får desværre ikke den hvile og respekt som den burde.. Jeg er træt, jeg har ondt i mine ben, som er ved at udvikle sig til en stor smertende åreknude.. mine lægge er snart helt blå, mit bækken som nu også er begyndt at gøre ondt, min næsten daglige hovedpine, og så lige de andre mere intime gener… og så syns min kære husbond, at jeg da godt lige kunne svinge støvsugeren når nu han arbejder hele dagen… Thanks a lot!! Jeg burde hvile, smide benene op, overlade alle tunge løft til Kim (herunder alle indkøb, som udover min 10 kg. tunge datter, også skal slæbes op til 2. sal. og vasketøjskurven fyldt op med tøj)… jeg burde passe på mig selv.. og på vores ufødte barn. Det er dæleme ikke lutter lagkage at være gravid for 3. gang på 2-3 år.. det er rigtigt hårdt for min krop kan jeg godt mærke.., måske endda for hårdt er det stille og roligt begyndt at gå op for mig.. en smule aflastning og forståelse ville ikke være af vejen. Meeen jeg må prøve at komme igennem de næste 4-5 måneder på bedst mulig vis for det er jo samtidig et mirakel, som vi alle glæder os helt enormt meget til. Jeg er pt i 17. uge, så der er noget vej endnu.. men jeg er så småt begyndt at kunne mærke liv derinde.. bare sådan helt forsigtigt.. Og jeg mindes tydeligt hvor vidunderligt og hvor livsbekræftende det er, at have sådan et lille væsen i maven, som sparker rundt.. det er noget af det mest befriende i verden og jeg er dybt taknemmelig for at få lov til, at opleve det igen.

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post48