Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

En tysk jul!

Tirsdag den 30 december 2008Posted by Katja Ripa Valeur Tue, December 30, 2008 23:09:54

Julen i år var noget anderledes end jeg har været vandt til. Det var en jul i børnenes tegn, og de styrede den med hård hånd… ja særligt hele gavearrangementet.. Vi var færdige med at pakke ALLE gaverne op allerede kl. 20:30, for derefter at bevæge os tilbage til middagsbordet og nyde lidt hjemmelavet Ris a la mande – mig i et mildt stadie af chok over den, efter min mening, manglende hygge omkring gaverne… Puuuh!! Vi var fire voksne og tre børn. Julen i år blev nemlig holdt i det sydlige tyskland, nærmere München hvor min svigerinde og hendes tyske mand og deres to piger på henholdsvis 6 og 8 år, bor. Maden var bestilt ude, så ingen stress på selve juleaftenen, der blev pyntet træ, gået i kirke (krybbespil for børnene) og hygget stille og roligt. Måske er jeg mere traditionsbundet når det kommer til juleaften, end jeg havde forestillet mig, for jeg savnede altså de brunede kartofler, som egentligt var det eneste som jeg syntes manglede på julebordet.. sådan en stor gummiagtig kartoffel knödel skal man vist være helt eller delvist tysker for at nyde…og det er jeg vist langtfra.

Alt i alt har det været 3 rigtigt hyggelige juledage i familiens tyske skød, men det med gaverne det vil jeg gerne kæmpe for, at gøre anderledes i vores hjem. Kim og jeg har sågar snakket om muligheden for, at tage den amerikanske tradition til os, hvor gaverne først bliver åbnet den 25. december om morgenen. På den måde, er der ingen ”børne”stress juleaften, der kan de voksne hygge sig med gaver når børnene er puttet.. for på den måde er de nemlig friske og veloplagte til at åbne og lege med gaverne om formiddagen. Måske ville en kombination af de to variationer være en god løsning.. Det må vi se på, så snart Alicia og hendes brøster bliver store nok til at forstå hele gavehalløjet. I Tyskland havde Alicias to små kusiner MEGET travlt med, at få de mange pakker delt ud og hurtigt pakket op, at jeg slet ikke fik set hvem der fik hvad af hvem og hvorfor, at jeg, da det hele var overstået, sad tilbage med en noget lad og uindfriet fornemmelse.. Meeen.. måske er det bare umuligt at gøre det anderledes med børn i huset, det finder vi ud af en dag.

Natalina var også med os i Tyskland, ikke mindst i vores tanker, men også i form af den lille farvestrålende engel, som vi købte til hendes første jul, til at hænge på træet og minde os om vores lille engel som hvert år ved denne tid, mangler så forfærdentlig meget. 1. juledag var vi alle tre en tur i den katolske kirke, som ligger lige oppe bagved deres hus, og tænde lys for hende, fire i alt, et fra mor, et fra far, et fra lillesøster... og et fra lillebrøster.. Det føltes rart at mindes hende der, særligt velvidende at hendes farmor havde sørget for lys i hendes lanterne hos hende herhjemme.

Blog Image

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post51

Endelig!!

Tirsdag den 30 december 2008Posted by Katja Ripa Valeur Tue, December 30, 2008 22:57:07

Endelig, endelig, endelig!! Endeligt rigtig mange ting… men mest af alt…. – ENDELIGT er den lille inde i maven begyndt at give mig livstegn – utvetydige og meget klare livstegn! I forgårs mærkede jeg for første gang små forsigtige spark og i går var de så ”kraftige”, at både Kim og jeg både så og mærkede dens små puf– viiiildt!! Jep, det er af den her grund, at det er sådan en fantastisk følelse, at være gravid, sådan et mirakel – ja jeg må nok indrømme, at jeg elsker at være gravid…. Fnis…. Tænk at jeg alligevel på trods af alle de fysiske gener, som jeg døjer med i denne graviditet, må indrømme at det er en helt fantastisk vidunderlig ting at være gravid, at mærke et lille levende væsen møffe rundt inde i min mave, at skabe et liv – i mit. Jeg synes nu godt nok, at den her lille baby har været MEGET længe om, at gøre sig bemærket… jeg er i 20. uge nu, helt nøjagtigt 19+4, halvvejs… ja faktisk mere end halvvejs eftersom jeg også denne gang vil blive sat i gang to uger før termin, sådan ca.

På fredag den 2. januar 2009 skal jeg til gennemskanning og jeg kan slet ikke vente… Vi er begge så spændte på, ja først og fremmest på, om alt er som det skal være med den lille… om den ser ud til at være sund og rask. Men vi håber meget på, at kunne få at vide, om der ligger en lillebror eller en lillesøster og tumler rundt derinde… Vi har begge meget svært ved, at forholde os til en lille dreng – for os er piger der eneste rigtige… for det er jo det eneste vi kender – nu hvor vi har ”2” af slagsen. Meen et levende lille barn er jo det eneste vi vil ha i den sidste ende, og en lillebror er også meget velkommen… Ihhh hvor bliver det spændende.

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post50