Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Hovedet nedad!

Torsdag den 23. april 2009Posted by Katja Ripa Valeur Thu, April 23, 2009 08:29:39

35+6 og hovedet har ligget nedad de sidste 14 dage. Woow, der er ikke længe til nu og jeg glæder mig helt vildt.. Samtidig er jeg meget nervøs og også lidt bange for alt det som skal til at ske. Ikke nok med at jeg skal igennem endnu en fødsel, men derudover får vi en lille nyfødt med hjem. Det har vi jo prøvet før for snart 1 ½ år siden.. men denne gang har vi en lille MEGET mor-far-krævende og blomstrende selvstændighedsudviklende tumling herhjemme, som vi skal hjælpe med at blive storesøster på en sund og fornuftig måde.. Jeg er spændt på udfordringen, jeg er ulykkelig på Alicias vegne – hun er sådan en kærlig lille pige som elsker den fulde opmærksomhed og jeg tror det bliver et kæmpe chok for hende… men jeg glæder mig helt vildt til, at se mine to piger sammen – det bliver så stort.. bare tanken om det giver mig tårer i øjnene… de skide hormoner er ude af kontrol i disse dage!!

Skanningen i tirsdags gik godt, ca. 2500g. – meget tilfredsstillende ifølge Jens. Fostervandet var lige i underkanten af normalen, men ikke noget at være urolig for – det kan jeg bare ikke lade være med. Jeg har tænkt meget på mængden af fostervand her på det sidste – for jeg synes dæleme ikke der er meget andet en baby at mærke på maven.. det virker ikke så let at skubbe rundt på hende mere.. Men jeg må, hvorind jeg hader det, stole på lægens ord og tro på, at vores lille ufødte pigebarn har det godt derinde. Næste og sidste skanning og samtale med Jens er den 5. maj – det har været rigtigt rart, at Jens har været helt med på mit behov for også denne gang, at blive fuldt så tæt – han stiller ingen spørgsmålstegn… tager hellere bare endnu et møde med mig. Han er sgu go ham Jens..

Den sidste uges tid har jeg fået sorteret alt babyudstyr, tøj, tæpper, legetøj m.m.. og jeg har fået vasket de meste… frasorteret det som jeg ikke tror jeg får brug for. Hun får kun brugt og aflagt tøj hende her lillesøster.. Jeg har ikke købt et eneste stykke tøj til hende og trangen til det har slet ikke engang været til stede. Lidt mærkeligt at erkende… for det betyder jo ikke, at jeg ikke glæder mig til at hun kommer, men det er bare som om, at den lyst – det behov er indfriet fra den gang vi fik Alicia. Men mon ikke vi også kommer til, at købe lidt til lillesøster hen ad vejen?? For jeg kan jo se på Alicias tøj, at årstiden var en helt anden, der er mest uld og andet varmt babytøj… Vi må tage det som det kommer.. som udgangspunkt mangler vi i hvert fald ikke noget. Autostolen står klar, liften er redt… nu kan hun bare komme an!... og det skulle hun også meget gerne. Datoen for igangsættelse af fødslen er den 7. maj – om præcis to uger… og hvis det hele går som sidst, ja så kommer hun til verden den 8. maj – på Store Bededag. Nøøøøj hvor jeg glæder mig til et glas rødvin.. hi-hi!!

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post55