Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Så er det imorgen!!

Onsdag den 6. maj 2009Posted by Katja Ripa Valeur Wed, May 06, 2009 16:17:14

Den sidste uges tid har jeg været meget nervøs, bange, bekymret, ængstelig og følelserne sidder ude på huden… Nu må det gerne snart være overstået.. jeg holder ikke til at vente længere – jeg har simpelthen ikke nerver til det… At min sidste skanning hos Jens i går så heller ikke gik som jeg havde forventet, forstærker kun min angst og jeg er en rigtig tudemarie i dag.. Den lille pige i min mave havde ifølge skanningen nemlig kun vokset ca. 150 g. på to uger… og det er jo bestemt ikke særligt meget når sådanne størrelser jo gerne skulle tage 2-300 g. på om ugen den sidste tid inde i maven… Det begynder at lugte MEGET af en Natalina-gentagelse og jeg kan ikke holde det ud.. Jeg er SÅ bange… og så ked af det…. Hvorfor kan min krop ikke lave store og sunde børn?? Jens var helt enig i, at det var godt, at hun skal ud i morgen… Han var ikke bekymret og nervøs, så det lå ikke lige i kortene at rykke igangsættelsen frem til i dag… Så jeg må holde ventetiden ud til i morgen… De skal dæleme holde godt øje med den lille hele dagen i morgen.. jeg er så hundeangst for, at hun allerede er svækket pga. manglende næring og ikke vil have kræfter til fødslen…, så det bliver ik sjovt eller nemt at være min jordemoder i morgen, hvem det så end bliver denne gang.. Oven i alle mine bekymringer har Alicia så lige fået sig en ordentlig gang forkølelse med hoste, snot i lange baner og så er hun helt hæs.. Stakkels lille pige.. I går holdte jeg hende hjemme med hjælp fra hendes farmor, ellers havde jeg ikke holdt til det. Og i dag ringede de fra vuggeren og sagde, at hun var sløj… Totalt dårlig timing… øv øv øv!! I morgen bliver det så en hel dag sammen med farmor, hvilket jeg er sikker på, hun er glad for… Og måske også natten med… hvis fødslen af lillesøster kommer til, at blive trukket i lang drag ligesom med Alicia.. Det håber jeg nu ikke.. en forholdsvis hurtig og problemfri fødsel og så hjem igen samme dag.. ja tak!! Og gerne med en lidt mere frisk og virusfri Alicia…

Så i morgen bliver en begivenhedsrig dag… på den ene eller den anden måde… jeg håber alt kommer til, at gå rigtigt godt for os alle 4…

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post56