Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Mærkedage

Fredag den 10. juli 2009Posted by Katja Ripa Valeur Fri, July 10, 2009 10:20:16

To store mærkedage er netop passeret forbi mit liv… en trist blev erstattet af en glædelig.

3 år ville Natalina have været blevet i mandags den 6 juli – en stor børnehavepige. Savannah og jeg trillede en tur til Holmens om formiddagen og på vejen købte jeg nogle blomster til at pynte op med.. Savannah var ik lige i sovehumør – nærmere i skrigehumør, så blomsterne blevet noget hastigt arrangeret i vaserne hos Natalina, hendes lavendler og skovjordbær fik lidt vand og så drønede vi hjem igen… Det kom til, at se fint ud og det var rart.. for mit humør den dag var heller ikke i top. Jeg kunne tydeligt mærke en mørk skygge af tristhed fylde i mit hjerte den dag – og den altoverskyggende vrede imod livet, som fyldte meget i tiden efter Natalinas død, pressede sig på uden at den fik rigtigt fat. Jeg fik ikke grædt selv om jeg gerne ville og også kunne mærke, at jeg trængte til det for at få løsnet lidt op i knuden i min mave… Men hverdagens gang fyldte for meget – indkøb, amning, bleskift, vasketøj, oprydning osv osv osv overtog min opmærksomhed og Natalina fik ikke den plads, hun skulle have haft. Om eftermiddagen var vi alle fire på besøg hos Natalina og hun fik flere blomster – dog endnu et lynvisit eftersom en sulten og træt Alicia krævede sit.

Dagen efter – den 7/7 – skulle havde været en lykkelig dag.. og det var det på sin vis også. Det var vores to års bryllupsdag, som vi i år havde valgt ik at gøre noget særligt ud af. Trods den glædelige begivenhed, spøgte Natalinas triste skæbne og hendes til stadighed manglende tilstedeværelse, i mine tanker og mit humør den dag. 2 års ægteskab og 3 års dødsdag – to mærkedage som ligger lige op og ned at to mindre mærkedage… Savannah 2 mdr. og Alicia 20 mdr.. Mine to skønne og sprællevende piger… Hvor er jeg dog taknemmelig for dem som ER her, min dejlige mand Kim og mine to piger.

  • Comments(0)//grisen.ripavaleur.dk/#post61