Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

To store begivenheder - masser af lykke og kærlighed.

Torsdag den 12. juli 2007Posted by Katja Ripa Kelmo Thu, July 12, 2007 22:50:06

Ja, så er det hele "overstået", de to allerstørste begivenheder i mit liv er vel overstået..., meget vel endda. De sidste par uger har også været hektiske - så meget, at jeg har haft helt ondt i maven af stress. En indre stress blandet godt sammen med en masse forvirrede følelser omkring de to dage, som jeg gennem så længe havde gjort mig forestillinger om og som jeg ønskede skulle forløbe på bedst mulige vis, under de helt rigtige forhold og omstændigheder. Det var jo to dage, som ikke ville kunne gøres om - så jeg ville gerne have overskud til virkeligt at nyde dem. Og det føler jeg faktisk også at jeg fik, trods min ubehagelige stress. En eller anden indre kraft, må have givet mig overskud til at være "til stede" mens tiden var til det.

Min lille engel havde sin 1 års dag i silende regnvejr. Men stemningen på Holmens var ubeskrivelig dejlig og uforglemmelig - én jeg altid vil mindes. Takket være Natalinas kære bedsteforældre, hendes mostrer og de utallige dejlige "tanter" og "onkler", som var dukket op og havde medbragt de smukkeste blomster og andre betænksomme gaver, blev det en emotionel og kærlighedsfyldt dag, præcis som jeg havde håbet på. Aldrig har min lille engels gravsted set så dejligt og friskt som efter hendes lille mindesstund i fredags den 6. juli - præcis et år efter at hun blev født. De mange blomster pyntede hos hende i mange dage og det var varmede så dejligt.

Blog Image

Den lille gris og den lille hund (Natalina blev født i hundens år), samt den fine mariehøne, sidder der endnu - og det ser så helt fantastisk hyggeligt ud :-)

Blog Image

Blog Image

Men tænkt at den store dag nu er overstået - det gik alt for hurtigt... Jeg ville gerne gøre den om og om igen - en hel dag som kun stod i Natalinas tegn, bedre dage findes vist ikke.

Dagen efter, nemlig den 07/07/07 stod i endnu højere grad i kærlighedens tegn - dagen hvor jeg sagde ja til min elskede Kim - manden som jeg med stor stolthed kan glæde mig over er far til mine to børn, Natalina og grisen. Aldrig i mit liv - i hvert fald ikke i dette liv (det liv, som startede den dag min engel blev født) - har jeg følt mig så lykkelig en hel dag. En hel dag uden sorg, uden tårer (måske kun lige en enkelt glædeståre), uden bekymringer om fremtiden og om grisens velbefindende.... bare inderlig glæde og lykke - helt ind i de dybeste afkroge af mit hjerte. Jeg kan uden at tøve sige, at min bryllupsdag i lørdags er den allerlykkeligste dag i mit liv - tænk at jeg er så priviligeret at have fået en mand som Kim til min ægtemand, min bedste ven, min livspartner, min følgesvend på godt og ondt..., mere kan jeg ikke ønske mig.. Jo, det skulle da lige være en stor og dejlig børneflok, og så måske lige en lille million kroner til at få råd og dermed fysisk plads til alle de mange "Ripa Valeurs".

Forresten kan I se fotografens bud på de bedste knap 400 fotos fra vores store dag: www.joshuatree.dk/katja_kim

Kim har haft fri i denne uge, og det har været dejligt at sove længe, hygge med at åbne gaver (vi åbnede den allersidste gave her til morgen - guldgraver gaven). Og sikken en gave, jeg var rørt til tårer mens vi kunne læse at en helt særlig flok mennesker, som virkelig forstår at glæde en mor og en far, havde sørget for at få opkaldt en stjerne efter vores store pige... Natalina. Ja det er rigtigt - der findes nu en stjerne oppe i himlen, som hedder Natalina - større bliver det ikke... (en sand vinder her hos familien Ripa Valeur). Det gjorde mig så ulykkelig lykkelig at modtage den fantastiske gave, at jeg slet ikke kan finde ord til at beskrive det.. Men jeg elsker tanken om, at min lille engel ikke bare flyver tilfældigt rundt deroppe i himlen, men at hun nu faktisk har et helt særligt sted hvorfra hun sidder og kigger ned på os. Men jeg hader samtidig tanken om, at hun ikke er her i stedet for - stjernene og særligt "Natalina" er alt alt for langt væk. Rigtig mange gange tak for det I kære engle-forældre, det var den bedste gave nogensinde. Nu skal jeg så bare lige have lokaliseret "Natalina" på himlen, så jeg ser meget frem til en forhåbentligt snarlig stjerneklar aften..

Midt i al min lykke, og selv om grisen sparker rundt derinde som en gal, kan jeg ikke lade værre med at bekymre mig. De sidste par dage har grisen være ekstremt meget mere aktiv end tidligere, det skaber mange spørgsmål i mit hoved. Betyder grisen tiltagende aktivitet at hun er utilpas og rykker rundt på sig, for at finde hvile - eller er hun bare super glad og tilfreds. Vores jordemoder mener, at en baby ikke kan bevæge sig for meget inde i maven og at den tværtimod ville ligge sig stille hvis den var utilpas. Men min lille engel var super aktiv og knoklede rundt inde i maven lige til den bitre ende, at jeg ikke kan lade være med at forbinde den tiltagende aktivitet hos grisen med at hun højst sandsynligt ikke har det godt. Meen, intet på hverken skanningen igår (vi var lige et smut forbi for at tjekket fostervand m.m.) og hos jordemoderen idag, tyder på andet end at vores lille grisebasse har det ganske fortrineligt derinde, så vi der er ikke andet at gøre, end at stole på at det er sådan det forholder sig - vores lille gris stortrives. Men alt andet lige, er det altid ubeskriveligt dejligt at se og høre det lille hjerte slå derudaf - det er en lyd jeg godt kunne blive afhængig af. Én dag af gangen og håbe på det bedste, mere er der vist ikke at gøre... (Forresten er grisen en lille tyksak - hendes taljemål svarer til at jeg var i 23. uge, jeg er præcis 21 uger idag - den information sætter for alvor smil på hendes mors og fars læber).

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post10