Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Dobbelt op...

Mandag den 13. juli 2009Posted by Katja Ripa Valeur Mon, July 13, 2009 23:09:18

2 måneder og dobbelt op i kiloene... Min tykke Savannah pige vokser og vokser og spiser og spiser.. Fra hendes 3100 g. da hun blev født, vejer hun nu 6000 g. og 58 cm lang ifølge sundhedsplejersken Jane, som vi havde på besøg i fredags.. Wow!! "Er du sikker på, at hun kun er 2 mdr. gammel?" spurgte Jane med et glimt i øjet... "For hun er på størrelse med en baby på 3 mdr!"... Wow! Hun har dæleme travlt hende lillesøster Savannah - hun har vist tænkt sig, at vise sin storesøster hvordan man tager fra, når der er mad på bordet... og ellers skriger højt nok for at få noget. Hun spiser bare hele tiden... og sover næsten ikke... puuuh - det synes jeg godt nok er hårdt. At amme hele dagen lang, ik få lavet noget praktisk herhjemme.. knap nok komme på toilettet eller selv få noget mad i løbet af dagen... hele dagen handler om prioritering.. Skal jeg prioteret et bad frem for at rydde lidt op efter morgenmaden?? Skal jeg lade Savannah skrige mens jeg bader, eller skal jeg forsøge en halv time mere på at få hende til at falde i søvn, så jeg kan tage et rart bad og få tid til, at vaske håret?? Skal jeg spise frokost, eller skal jeg sætte mig ned for 10. gang den dag og give hende skrigeballonen noget mere mad, mens jeg sidder og stresser over vasketøjet i maskinen, som nu har ligget der og ventet i flere timer.. På trods at hendes meget anderledes og temperamentsfulde personlighed, er hun dejlig og sød og blød og glad... hun smiler meget nu... og rigtigt meget til hendes far og storesøster... Sutten gider hun stadig ik på trods af min daglige kamp... og barnevognen er kun sjov når den er i bevægelse...

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post62

Mærkedage

Fredag den 10. juli 2009Posted by Katja Ripa Valeur Fri, July 10, 2009 10:20:16

To store mærkedage er netop passeret forbi mit liv… en trist blev erstattet af en glædelig.

3 år ville Natalina have været blevet i mandags den 6 juli – en stor børnehavepige. Savannah og jeg trillede en tur til Holmens om formiddagen og på vejen købte jeg nogle blomster til at pynte op med.. Savannah var ik lige i sovehumør – nærmere i skrigehumør, så blomsterne blevet noget hastigt arrangeret i vaserne hos Natalina, hendes lavendler og skovjordbær fik lidt vand og så drønede vi hjem igen… Det kom til, at se fint ud og det var rart.. for mit humør den dag var heller ikke i top. Jeg kunne tydeligt mærke en mørk skygge af tristhed fylde i mit hjerte den dag – og den altoverskyggende vrede imod livet, som fyldte meget i tiden efter Natalinas død, pressede sig på uden at den fik rigtigt fat. Jeg fik ikke grædt selv om jeg gerne ville og også kunne mærke, at jeg trængte til det for at få løsnet lidt op i knuden i min mave… Men hverdagens gang fyldte for meget – indkøb, amning, bleskift, vasketøj, oprydning osv osv osv overtog min opmærksomhed og Natalina fik ikke den plads, hun skulle have haft. Om eftermiddagen var vi alle fire på besøg hos Natalina og hun fik flere blomster – dog endnu et lynvisit eftersom en sulten og træt Alicia krævede sit.

Dagen efter – den 7/7 – skulle havde været en lykkelig dag.. og det var det på sin vis også. Det var vores to års bryllupsdag, som vi i år havde valgt ik at gøre noget særligt ud af. Trods den glædelige begivenhed, spøgte Natalinas triste skæbne og hendes til stadighed manglende tilstedeværelse, i mine tanker og mit humør den dag. 2 års ægteskab og 3 års dødsdag – to mærkedage som ligger lige op og ned at to mindre mærkedage… Savannah 2 mdr. og Alicia 20 mdr.. Mine to skønne og sprællevende piger… Hvor er jeg dog taknemmelig for dem som ER her, min dejlige mand Kim og mine to piger.

  • Comments(0)//grisen.ripavaleur.dk/#post61

En helt anden baby!

Mandag den 15. juni 2009Posted by Katja Ripa Valeur Mon, June 15, 2009 13:12:49

Savannah er en helt anden og en helt anderledes baby end Alicia var.. og det tror jeg faktisk kommer lidt bag på mig. Jeg ved jo godt at alle børn er forskellige, men jeg kan jo ikke andet end at tage udgangspunkt i den erfaring jeg har… og det er en meget stille og rolig baby, som bare sover hele tiden… Sådan var Alicia.. jeg kan slet ikke huske at hun skreg, ja jeg kan knap huske hende i vågen tilstand… Hun sov og sov og sov bare… og var nærmest kun vågen når det var spisetid - som sandelig ikke var noget hun selv styrede særligt godt fordi hun bare var så træt hele tiden… Sådan er Savannah slet slet ikke.. hun er faktisk lidt af en skrigeballon – og et madøre… Fra hendes 3100 g. ved fødslen er hun nu allerede oppe på 5100 g. (ifølge 5 ugers undersøgelsen hos lægen her til morgen) – og hun er jo kun knap 1 ½ måned – vildt!! Men hun vil også bare helts have et bryst i munden hele tiden.. hvis ik hun får det – ja så skriger hun… Og sutten… ja den gider hun bare ikke… den bliver spyttet ud samme sekund som jeg sætter den i.. Endnu en modsætning til hendes storesøster, som elskede sin sut fra første smagsprøve og ik har sluppet den siden… Meeen jeg vil blive ved med at prøve, for det er dæleme en fantastisk trøste-opfindelse …. og så vil det give mig lidt ammefrihed. Ligesom Alicia, lader Savannah til at være en temmelig social baby… hun gider ikke bare, at blive lagt i liften eller på sofaen og ligge og glo op i loftet mens vi andre pusler rundt i det lille hjem… så hyler hun.. Så jeg har måttet fiske skråstolen op fra kælderen, egentligt synes jeg det er alt for tidligt for hende at sidde i sådan en.. meeen det er simpelthen et hit… så snart hun kommer op i sin stol, tier hun stille og sidder bare og kigger lige så fint – hun vil sandelig ikke gå glip af noget… komisk!!

Jeg synes dæleme det er en udfordring at være mor til et helt andet slags barn… det gør mig temmelig frustreret flere gange i løbet af dagen… jeg har virkeligt fået noget at lære her.. øvelse gør vel mester…

Trods frustrationer over min lille Savannah, er hun en skøn lille pige… og hun smiler så fint nu – med hele hovedet. Hvor er det egentligt fantastisk at være mor til sådan et lille menneskebarn – sådan en varm lille klump som bare dufter så godt af baby og mælk…. Det er helt klart alt det hårde arbejde og alle frustrationerne værd..

  • Comments(2)//grisen.ripavaleur.dk/#post60

Jeg føler mig som en stolt mor....

Torsdag den 4. juni 2009Posted by Katja Ripa Valeur Thu, June 04, 2009 16:00:46

fordi mine bryster virker... jubii!! De har masser af mælk til lille Savannah, som tager på i ekpressfart. Ifølge sundhedsplejersken, som var på besøg idag, vejer hun nu 4100g - altså 1000g. mere end da hun blev født for snart 4 uger siden (imorgen)... Jeg er så glad helt ned i maven... Skal det virkeligt lykkes for mig denne gang at kunne mætte mit barn via brystmælk?? Jeg håber det fortsætter, for jeg er føler mig snydt ved mine sidste to børn... Natalina.. jaaaa hun fik ik meget af min mælk... og Alicia... hun sov hele tiden og fik ik nok føde i sig den vej.... Jeg har nogle gode ammebryster!!! Hi hi!!

Ikke nok med det.. så har Savannah også givet mig hendes første bevidste smil idag.. flere gange endda.. Åååh hvor er det skønt. Pludselig er hun blevet meget mere bevidst.. følger mig med øjnene og kigger og kigger..... skønt!! Og så ovenikøbet på sin mormors 60 års fødselsdag.. Tillykke moar!!

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post59

Det var altså ik lige planen.

Mandag den 24. maj 2009Posted by Katja Ripa Valeur Tue, May 26, 2009 10:22:48

At jeg 13 dage efter en meget vellykket fødsel af lille Savannah og et helt normalt efterfødselsforløb, pludselig skulle til at tilbringe – ja indtil nu fem dage på hospitalet – havde ingen af os lige regnet med.

Torsdag morgen mens jeg sidder i sofaen og ”affodrer” lillesøster Savannah så jeg kan komme i bad, får jeg pludselig smerter i underlivet. Jeg tænker ikke noget særligt ved det før jeg også begynder at fryse helt vildt.. Uuuf!! Kim bliver straks bekymret og synes, at jeg skal ringe til Riget og forhøre mig.. Men jeg skubber det hen – tænker at det må være noget psykisk som er ved at få arbejdet sig op til overfladen… nogle af alle de hormonelt-betingede og ukontrollerbare følelser som ligger og rør sig i en nybagt mors hjerte, og som der for mit vedkommende endnu ik har været tid eller overskud til at tage sig af. Jeg beslutter mig for at hoppe i bad for at få varmen – men mens jeg står der under bruseren får jeg det bare endnu værre – kvalme og jeg begynder at ryste over hele kroppen. Jeg har det så elendigt, at jeg kalder på Kim og får ham til at ringe til Riget og spørge dem hvordan vi skal forholde os. For at gøre en lang historie kort kommer farmoren og henter Alicia, vi bliver henvist til vagtlægen på Bispebjerg og bliver derfra sendt videre til Riget (typisk når det nu var dem vi havde fat i til at begynde med). På Riget må jeg ligge i to stride og smertefulde timer på et hårdt leje ude på gangen før der endeligt kommer en læge og tilser mig. Jeg er så tilredt at jeg knap kan gå på mine egne ben af smerte – og en migrænelignende hovedpine har nu også fået sneget sig ind sammen med 39,5 i feber – og jeg får sygeplejersken til at køre mig i kørestol hen til undersøgelsesstuen, som ligger lige over på den anden side af gangen, mens hun holder dunken med saltvand som jeg får gennem et drop i hånden. Puuuh!! Stakkels far-Kim har travlt med Savannah som er temmelig urolig – mon ik hun kan mærke at noget er på færre. Så han har travlt med at skifte bleer – og hele sæt tøj når det går rigtigt galt, lægge hende til mit bryst når det er tid til det og ellers prøve at være der for mig. Infektion – formegentligt i livmoderen da det jo er et meget eksponeret sted når man har født – er dommen fra lægen… og jeg bliver indlagt med udsigter til at skulle blive her weekenden over. Antibiotika får jeg gennem droppet tre gange i døgnet og de første dage har jeg stadig meget høj feber og skifter mellem at fryse og svede… og sove.

I dag er det så mandag og jeg ligger her stadig og glor ud på Panums farvede skorstene, pusler min lille Savannah som har temmelig ondt i maven pga. antibiotika’en, ser en masse/alt for meget fjernsyn, spiser en masse slik og prøver at få drukket en hulens masse vand.

Så er jeg hjemme… en dag før planlagt. Kim og jeg mødte Jens (min fantastiske læge her på Riget), som så noget forundret ud over at se mig. Han fik sygeplejersken til at hive mine infektionstal frem og sagde så: ”Du skal da bare hjem nu, ik?”….. ”Jooo, jaaa” sagde jeg… ”Lone (lægen som gik stuegang på mig) sagde at de gerne ville beholde mig til i morgen”…. ”Dine tal ser jo så fine ud, så vil du ik gerne hjem nu?”…. ”MEGET gerne!”… og så fik jeg fjernet droppet, pakket sammen og med en pose fyldt med antibiotika i form af piller trillede Savannah og jeg hjem i det skønneste aftenvejr. Dejligt at være hjemme igen… også selv om min hovedpine bliver ved med at plage mig på trods af Panodil og masser af vand.

  • Comments(4)//grisen.ripavaleur.dk/#post58

Fuck hvor jeg hader veer!

Torsdag den 9. maj 2009Posted by Katja Ripa Valeur Sat, May 09, 2009 11:16:15

Veer var i den grad hvad jeg fik at føle torsdag aften efter at have fået dagens nr. 2 stikpille og jeg var slet ikke forberedt. Fødslen af Alicia havde været nærmest ”ve-fri” eller rettere, jeg fik epidural inden jeg fik rigtige veer, så det var en meget smertefri proces at få hende til verden.. Men sådan gik det ikke denne gang – av for den!! Nu sidder jeg her i sofaen med te, kiks, en sovende Savannah ved siden af og jamrer mig pga. efterveer.. Ja faktisk føler jeg mig så tilredt, at jeg måtte melde pas på en gåtur til fælledparken for at fodre ænderne sammen med storesøster Alicia og Kim… Jeg har bare ondt alle vegne og jeg er træt.. – møg-hamrende-træt. Okay, det også kun lidt over et døgn siden jeg fødte, så det er måske okay at være lidt ”smadret” lidt endnu. Meeen veer er dæleme ik sjovt.. slet ikke den slags som gør så ondt, at jeg måtte kaste op flere gange.. og ikke ku andet end at ligge og prøve at koncentrere mig om min vejrtrækning - det var ik let! Puuuh umiddelbart skal jeg bare ik føde igen nogen sinde...

Mød Savannah Ripa Valeur – sin helt egen – hun ligner hverken Natalina eller Alicia… jo måske en lille smule Alicia, bare uden de tykke kinder.. Født kl 03:09 fredag den 8. maj 2009, 3100 gram og 51 cm. lang... bare helt perfekt!

  • Comments(4)//grisen.ripavaleur.dk/#post57

Så er det imorgen!!

Onsdag den 6. maj 2009Posted by Katja Ripa Valeur Wed, May 06, 2009 16:17:14

Den sidste uges tid har jeg været meget nervøs, bange, bekymret, ængstelig og følelserne sidder ude på huden… Nu må det gerne snart være overstået.. jeg holder ikke til at vente længere – jeg har simpelthen ikke nerver til det… At min sidste skanning hos Jens i går så heller ikke gik som jeg havde forventet, forstærker kun min angst og jeg er en rigtig tudemarie i dag.. Den lille pige i min mave havde ifølge skanningen nemlig kun vokset ca. 150 g. på to uger… og det er jo bestemt ikke særligt meget når sådanne størrelser jo gerne skulle tage 2-300 g. på om ugen den sidste tid inde i maven… Det begynder at lugte MEGET af en Natalina-gentagelse og jeg kan ikke holde det ud.. Jeg er SÅ bange… og så ked af det…. Hvorfor kan min krop ikke lave store og sunde børn?? Jens var helt enig i, at det var godt, at hun skal ud i morgen… Han var ikke bekymret og nervøs, så det lå ikke lige i kortene at rykke igangsættelsen frem til i dag… Så jeg må holde ventetiden ud til i morgen… De skal dæleme holde godt øje med den lille hele dagen i morgen.. jeg er så hundeangst for, at hun allerede er svækket pga. manglende næring og ikke vil have kræfter til fødslen…, så det bliver ik sjovt eller nemt at være min jordemoder i morgen, hvem det så end bliver denne gang.. Oven i alle mine bekymringer har Alicia så lige fået sig en ordentlig gang forkølelse med hoste, snot i lange baner og så er hun helt hæs.. Stakkels lille pige.. I går holdte jeg hende hjemme med hjælp fra hendes farmor, ellers havde jeg ikke holdt til det. Og i dag ringede de fra vuggeren og sagde, at hun var sløj… Totalt dårlig timing… øv øv øv!! I morgen bliver det så en hel dag sammen med farmor, hvilket jeg er sikker på, hun er glad for… Og måske også natten med… hvis fødslen af lillesøster kommer til, at blive trukket i lang drag ligesom med Alicia.. Det håber jeg nu ikke.. en forholdsvis hurtig og problemfri fødsel og så hjem igen samme dag.. ja tak!! Og gerne med en lidt mere frisk og virusfri Alicia…

Så i morgen bliver en begivenhedsrig dag… på den ene eller den anden måde… jeg håber alt kommer til, at gå rigtigt godt for os alle 4…

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post56

Hovedet nedad!

Torsdag den 23. april 2009Posted by Katja Ripa Valeur Thu, April 23, 2009 08:29:39

35+6 og hovedet har ligget nedad de sidste 14 dage. Woow, der er ikke længe til nu og jeg glæder mig helt vildt.. Samtidig er jeg meget nervøs og også lidt bange for alt det som skal til at ske. Ikke nok med at jeg skal igennem endnu en fødsel, men derudover får vi en lille nyfødt med hjem. Det har vi jo prøvet før for snart 1 ½ år siden.. men denne gang har vi en lille MEGET mor-far-krævende og blomstrende selvstændighedsudviklende tumling herhjemme, som vi skal hjælpe med at blive storesøster på en sund og fornuftig måde.. Jeg er spændt på udfordringen, jeg er ulykkelig på Alicias vegne – hun er sådan en kærlig lille pige som elsker den fulde opmærksomhed og jeg tror det bliver et kæmpe chok for hende… men jeg glæder mig helt vildt til, at se mine to piger sammen – det bliver så stort.. bare tanken om det giver mig tårer i øjnene… de skide hormoner er ude af kontrol i disse dage!!

Skanningen i tirsdags gik godt, ca. 2500g. – meget tilfredsstillende ifølge Jens. Fostervandet var lige i underkanten af normalen, men ikke noget at være urolig for – det kan jeg bare ikke lade være med. Jeg har tænkt meget på mængden af fostervand her på det sidste – for jeg synes dæleme ikke der er meget andet en baby at mærke på maven.. det virker ikke så let at skubbe rundt på hende mere.. Men jeg må, hvorind jeg hader det, stole på lægens ord og tro på, at vores lille ufødte pigebarn har det godt derinde. Næste og sidste skanning og samtale med Jens er den 5. maj – det har været rigtigt rart, at Jens har været helt med på mit behov for også denne gang, at blive fuldt så tæt – han stiller ingen spørgsmålstegn… tager hellere bare endnu et møde med mig. Han er sgu go ham Jens..

Den sidste uges tid har jeg fået sorteret alt babyudstyr, tøj, tæpper, legetøj m.m.. og jeg har fået vasket de meste… frasorteret det som jeg ikke tror jeg får brug for. Hun får kun brugt og aflagt tøj hende her lillesøster.. Jeg har ikke købt et eneste stykke tøj til hende og trangen til det har slet ikke engang været til stede. Lidt mærkeligt at erkende… for det betyder jo ikke, at jeg ikke glæder mig til at hun kommer, men det er bare som om, at den lyst – det behov er indfriet fra den gang vi fik Alicia. Men mon ikke vi også kommer til, at købe lidt til lillesøster hen ad vejen?? For jeg kan jo se på Alicias tøj, at årstiden var en helt anden, der er mest uld og andet varmt babytøj… Vi må tage det som det kommer.. som udgangspunkt mangler vi i hvert fald ikke noget. Autostolen står klar, liften er redt… nu kan hun bare komme an!... og det skulle hun også meget gerne. Datoen for igangsættelse af fødslen er den 7. maj – om præcis to uger… og hvis det hele går som sidst, ja så kommer hun til verden den 8. maj – på Store Bededag. Nøøøøj hvor jeg glæder mig til et glas rødvin.. hi-hi!!

  • Comments(3)//grisen.ripavaleur.dk/#post55
« PreviousNext »