Mig og Grisen

Mig og Grisen

Engle og "grise" og en mors tanker.

Tanken med denne blog er at bruge den som en slags dagbog - og gennem mine ord, dele alle mine tanker omkring det at være mig nu og her.

Som udgangspunkt var bloggen tiltænkt som en form for mental bearbejdelse i sorgen over tabet af min førstfødte datter Natalina. Efterhånden som tiden er gået og Natalinas død er blevet hverdag, er bloggen blevet et redskab til at få luft for mine mange tanker omkring lidt af hvert.

Intet er som det skulle have været...

Tirsdag den 17. marts 2009Posted by Katja Ripa Valeur Tue, March 17, 2009 13:38:01

Fødslen af lillesøster skulle have været sat i gang den 7. maj - en skøn dato – nøjagtig på Alicias 1 1/2 års fødselsdag... Men i sidste uge blev der vendt op og ned på hele det nøje planlagte og meget betryggende familieforøgelses-arrangement, som skulle være så tæt på vores oplevelse med Alicia fødsel som mulig. I torsdags tog jeg over på Riget for at få Jens til lige at tjekke, at alt stadig var som det skulle være – bare en af de der spontane ”tryghedstjek”, som jeg ikke har gjort så stor brug af i denne graviditet takket være Jens forebyggende plan om tilvækstskanninger hver 2. uge – han er bare fantastisk. Lillesøster viste sig at stortrives – fostervand, hjerte, størrelse – alt var i skønneste orden. Meen moderkagen så ud til, at have fået placeret sig lidt uheldigt – nemlig helt nede i bunden af livmoderen hvor den ligger og blokerer for livmodermunden – Placenta Prævia skulle det siges at hedde. 3 ½ timer og 3 forskellige lægers vurdering senere – forlod jeg chokeret Riget – jeg skal have kejsersnit – der er ingen anden udvej for lillesøster… hele det billede jeg havde fået skabt i hovedet om hvordan den kommende fødsel skulle foregå krakelerede…. Kejsersnit?? Mig??

Jeg har tænkt meget over hele situationen i weekenden og er faldet lidt mere til ro… eller også er jeg bare i fornægtelse… for når jeg tænker på at skulle skæres op bliver jeg så rystet og ked af det… det er meget voldsomt og grænseoverskridende for mig. Med min sunde fornuft er jeg helt med på, at det først og fremmest handler om, at lillesøster kommer ud i god behold – men selve indgrebet og tiden derefter med en lille prut på 1 ½ år og manglende bevægelsesfrihed og overskud og smerter skræmmer mig så meget at jeg bliver så ulykkelig over hele situationen. Det er totalt uoverskueligt for mig, det var jo ikke sådan det skulle være… Jeg skulle føde naturligt, sådan som med mine to piger… Vi skulle hjem fra hospitalet samme dag og få hverdagen til at køre så normalt som muligt – for Alicias skyld… Nu skal hun både mangle sin mor i flere dag og forholde sig til at være blevet storesøster og oven i købet skal vi flytte… nyt hjem, nye omgivelser, nyt liv…. ÅÅÅh jeg har så ondt af min lille prut – hun er så skøn og så kærlig og så helt særligt…

  • Comments(1)//grisen.ripavaleur.dk/#post53